Copenhagen Fashion Week: Modeugens største opture og tendenser

Soundvenue 3 / 3 Soundvenue

showHenrik Vibskov
 
Gennemførte show
Location, lys og musik kan gøre meget for at sætte stemning til et modeshow, men der sker noget magisk, når designerne gør tøjet til en del af en større installation. Det var Han Kjøbenhavn og Henrik Vibskov igen alene om, men de blev til gengæld ved med at bevise, hvorfor det giver så god mening. Også live-musikken hos Asger Juel Larsen – leveret af brødrene Rasmus og Simon Littauer – gav showet en ekstra intensitet og nerve.

Annonce

 
sportEllen Pedersen, Han Kjøbenhavn og Krüger
 
Sportens fortsatte betydning
De seneste sæsoner er inspirationen fra sportens verden kun blevet mere og mere fremtrædende. Det gjorde sig også gældende i flere kollektioner under modeugen. Især Han Kjøbenhavn dyrkede joggingsættet i forskellige afskygninger med tilhørende sneakers. Hos Ellen Pedersen blev joggingsættet omdannet til en slags blazer med stumpede bukser og en lang frakke, mens Krügers joggingbukser havde fået en plastikoverhaling.

 
dunjakke1Henrik Vibskov og Freya Dalsjø
 
Vilde dunjakker
Der var et hav af dunjakker under modeugen, og de kom heldigvis i mange forskellige design, som Henrik Vibskovs voluminøse, bomber-agtige version med stumpærmer. Eller Freya Dalsjøs elegante bud med store knapper og påsyede lommer med broderede detaljer. Hos Han Kjøbenhavn havde dunjakken fået et stonewashed denim-look, mens Barbara í Gongini havde dekonstrueret jakken, så det lignede måden en kold campist ville bruge sin sovepose som et varmende tæppe.
 
dunjakke2Han Kjøbenhavn og Barbara í Gongini

 
70erFreya Dalsjø
 
Hippieinspiration
Nogle designere var hoppet over 90’erne og helt tilbage til 70’ernes afslappede bohemeæstetik, der især gav sig til kende via svaj i bukserne i flere af kvindekollektionerne. Freya Dalsjø brugte rødbrun fløjl på et fuldt sæt med stumpede ærmer og et tilhørende smykke, der mindede om et mind’s eye. Mark Kenly Domino Tan havde især ét sæt i en dybrød farve, hvor der ikke blot var svaj i bukserne, men også i blusens ærmer, mens Baum und Pferdgarten havde massive svaj i bukserne og tørklæder bundet i en sløjfe om halsen.
 
70er2Mark Kenly Domino Tan og Baum und Pferdgarten
 
Læs også: Resten af vores dækning af Copenhagen Fashion Week

Soundvenue 3 / 3 Soundvenue