De 10 bedste looks fra den røde løber ved Billboard Music Awards – og to der ikke havde deres bedste dag


Kesha
Hun har haft et hårdt år med kampen mod sin tidligere producer Dr. Luke, men på den røde løber stod hun stærk i sit lilla jakkesæt, der sendte respekt og tanker til Prince. De broderede detaljer gav looket noget femininitet.
 


Zendaya
Multitalentet var sindssyg flot i den enkle top og kjole fra Calvin Klein. I en tid hvor modetermen nude er meget til diskussion, og nogle mærker har arbejdet på at brede palletten ud for, hvad hudfarvet betyder, så var looket ekstra stærkt.
 


Rihanna
Hun gør det bare bedst og er dejligt svær at regne ud. Denne gang gik Rihanna efter det enkle med en skjorte fra Thierry Mugler, der med store, overdrevne skuldre lignede noget Demna Gvasalia kunne have designet. Og så ikke andet – selvfølgelig. Altså udover stilletter fra Manolo Blahnik, som Rihanna jo også har lavet en skokollektion sammen med.
 

Et billede slået op af Us Weekly (@usweekly) den


Laverne Cox
Den røde løber til musikbegivenheder er også mere ready-to-wear end de overdådige film-events, mens skuespilleren sørgede for lidt glamour med den flotte kjole med slæb fra Michael Costello, der flot blandede en blazerlignende top med lange ærmer med den dybe udskæring, som vi har set så meget i år, og det klassiske slæb.
 


Ariana Grande
Kjolen fra Atelier Versace var flot, moderne og stadig med et klassisk look, som vi har set meget på den røde løber til både musik og film-events i år. Dyb udskæring, høj slids, udskæringer ved hofterne, men med flotte geometriske linjer i stoffer og de blå påsyede detaljer, der også erstattede en halskæde.
 

Et billede slået op af Onfleekgh (@onfleekgh) den

Annonce


Wiz Khalifa
Det er en gammel smøre, men der er ikke mange mænd, der imponerer på den røde løber, men heldigvis har vi rapperen, som næsten altid formår at bidrage med noget ekstra. Og det gjorde han igen – ovenikøbet med hans mest udfordrende look i lang tid. Skinny velourbukser og en hvid kimono-lignende jakke.
 


Demi Lovato
Den amerikanske sanger og skuespiller var både benhård og sexet i Chanel. Blonde-body, kassebukser, blazer og læderhandsker, hvor spidse lillalarkerede negle lige stak ud, og så clutchen, der gav ekstra feminitet til looket, som fint balancerede sine virkemidler.
 


Ciara
Hatten af for modet, selv om Phillip Plein-kjolen ikke var aftenens værts bedste look. Med sølv, høje slidser i begge sider og side-boobs så var det bare lige ved at kamme over, men Ciara formåede at holde det forholdsvist elegant.
 


Jessica Alba
Kjolen fra Zuhair Murad forstod at balancere de sexede virkemidler, så det netop bare var det: Sexet. De lange støvler passede perfekt til et look, der både var tildækket og gennemsigtigt.
 


Tove Lo
70’erne er tilbage, og hippie-looket er især en favorit til sommerens festivaler, hvilket svenskeren åbenbart tog forskud på i den hæklede kjole med masser af gennemsigtighed. Det havde taget lidt flere kegler med et par trusser, der matchede hendes hudtone eller kjolens flotte orange farve.
 
 

Vi føler det ikke heeeelt

Et billede slået op af HELLO.RU (@hello__ru) den


Britney Spears
Britney will be Britney, og props for at hun var en del af showet. Men mens blonder er en ting, og gennemsigtighed og dybe udskæringer er noget, mange kvinder dyrker på den røde løber, så er det svært at falde for Britneys bud på looket. Det hele bliver måske bare lidt for meget.
 

Et billede slået op af etalk (@etalkctv) den


Steven Tyler
Wow! Johnny Depp ringede. Han har brug for sit Jack Sparrow-kostume igen. Nej, okay, Aerosmith-frontmanden har altid været kendt for sin eklektiske garderobe og fred være med det.

Læs også:
Madonnas Prince-look var spot on – takket være Gucci

Læs også:
Se Lukas Graham spille ‘7 Years’ til Billboard Music Awards i Christiania-t-shirt