Future er vild med sneakers – bruger vist lidt for mange penge på dem

Future er vild med sneakers – bruger vist lidt for mange penge på dem
Future på scenen ved American Music Awards sidste år
Foto: Kevin Winter/Getty Images

I et nyt interview med i-D fortæller Atlanta-rapperen, at han ejer mere end 1.000 par sneakers, og at han efterhånden bare køber dem for at købe dem.

»De er over alt. Mest i mit hus, men jeg har hundredevis af sko i kufferten, som jeg ikke engang har pakket ud. Jeg køber bare flere ting. Som da jeg var i Sydafrika – jeg tømte ikke engang kufferten«, fortæller Future.

Interviewet er lavet i et privatfly på vej over Atlanten fra London til New York i forbindelse med, at Future promoverede den nye Zoku Runner fra Reebok, som rapperen er ambassadør for.

Han fortæller også, at han allerede var sneaker-fan som barn og købte sko, når han havde råd.

»Jeg kunne finde på at bruge mine sidste penge på et par sneakers«, siger Future til i-D.

Nu er penge åbenbart ikke et problem længere.

Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – Pharrell, gulddetaljer og Kaws