Snoop Dogg og Wiz Khalifa ruskede op i modemesse i Los Angeles

Et opslag delt af snoopdogg (@snoopdogg) den

I weekenden rykkedes modemessen MADE igen til Los Angeles, og hvor det sidste år var Tyler, The Creator, der stod for hiphop-vibes, så satte Wiz Khalifa og Snoop Dogg præg på messen denne gang.

Et opslag delt af snoopdogg (@snoopdogg) den

Snoop stod bag et samarbejde med mærket Joyrich, hvor det faktisk var hans 20-årige søn Cordell Broadus, der havde været kreativ sparringspartner med Joyrich-designeren Tim Hirota. Resultatet var 90’er West Coast-hiphop-looks i passende tilbagelænet Snoop Dogg-stil med velourjoggingsæt, badesandaler og pels og kvinder i bandanaprint-bikinier.

Et opslag delt af snoopdogg (@snoopdogg) den

Sponsoreret indhold
Oplev årets mest hypede horror-hit
‘Hereditary’ tager forfærdelige familiehemmeligheder og nerveflænsende gys til næste niveau. Find billetter og spilletider her. Hvis du tør.
EKSTERNT LINK
Nordisk Film

Cordell Broadus, til højre, med sin bror og farfar på catwalken

Kollektionen blev fremvist på en catwalk fyldt med tidstypiske low-rider-biler og selvfølgelig med Snoop som dj.

»Vi ville gerne have low-riders for at skabe den der hiphopfølelse. Vi ville skabe en sjov, baghave-bbq-vibe – en stor Snoop Dogg-familiefest«, sagde Cordell Broadus ifølge Fashionista.

Samarbejdet kommer eftersigende i salg på Snoop Doggs fødselsdag den 20. oktober i Joyrichs butikker.

About last night… pants by PLEASURES for @wizkhalifa @made #pleasuresnow #pleasures

Et opslag delt af PLEASURES Art & Apparel (@pleasures.now) den

Hvis Snoop og Joyrich handlede om fortiden, så var der noget meget nutidigt over Wiz Khalifas samarbejde med to af L.A.’s førende streetwear-brands FourTwentyFour og Pleasures. Her var det tidens stil på gaden, der blev reflekteret med en klar gul farve som kollektionens omdrejningspunkt, og hoodies, som var klippet i forskellige længder.

Cut and sew pieces from the PLEASURES x 424 for Wiz collection available online soon @made @cala__ #pleasures #pleasuresnow

Et opslag delt af PLEASURES Art & Apparel (@pleasures.now) den

»Alle vil gerne gå i alt muligt i dag. Det hele er blandet. Piger vil gerne have deres fyrs tøj på, og drenge går i tøj, som piger også kan lide«, sagde Wiz Khalifa, der selvfølgelig optrådte på catwalken, til Vogue om kollektionens unisex tilgang.

Ifølge Pleasures kommer kollektionen snart til salg.

Læs også: Drake hæver barren med nyt OVO x Canada Goose-samarbejde

Advertisement