Beck ‘Morning Phase’
Forrige år udsendte forvandlingskuglen Beck et album udelukkende som nodeark, men man skal hele seks tilbage for at finde det seneste egentlige studiealbum fra den skæve Los Angeles-musiker. Mellemtiden har han blandt andet brugt på producerarbejde for eksempelvis Thurston Moore, Charlotte Gainsbourg og Stephen Malkmus, sporadisk soundtrack-arbejde, samt på at holde musikalsk legestue i sin såkaldte ’Records Club’, hvor han fortolker klassiske album i deres helhed.
’Morning Phase’ har derfor været længe ventet. I forbindelse med indspilningen har Beck allieret sig med mange af de samme folk, som medvirkede på hans melankolske break-up-perle ’Sea Change’ fra 2002, et album som ’Morning Phase’ på mange måder ligger i naturlig forlængelse af.
Musikalsk betyder det en tilbagevenden til den afdæmpede og folkede stil, men her har flere af numrene fået et diskret psykedelisk touch, og stemningen er overvejende mere opløftende. Det bliver det imidlertid ikke ringere af. Albummet er nemlig det bedste og mest fokuserede fra Beck siden netop ’Sea Change’.
På den luftigt psychfolkede ’Morning’ synger Beck: »This morning I lost all my defences«. Her er paraderne sænkede, den største skepsis pakket væk, og sangeren synes at være klar på at omfavne tilværelsen med alt, hvad den indebærer af surt som sødt. ’Blue Moon’ brillerer med klimprende banjo og et løbsk tangentstykke, ’Wave’ er eminent svøbt i æteriske strygere, ’Country Down’ luller smukt af sted iklædt længselsfuld pedal steel-guitar, og sådan står de fornemme momenter i kø.
Beck er med andre ord tilbage i fuldt vigør.
Læs også: Her er Becks 15 vigtigste sange