Iggy Azalea vender tilbage med hårdtslående nyt track og dansevideo, ‘Team’

Den australske rapper Iggy Azalea fik i 2014 et massivt gennembrud og hit med ‘Fancy’ fra debutalbummet ‘The New Classic’. Siden har hun blandt andet samarbejdet med Mø, skændtes med kollegaen Azealia Banks på de sociale medier og tidligere i år også delt det nye track ‘Azillion’, der imidlertid blev modtaget så lunkent, at rapperens pladeselskab nægtede at lade hende lave en video til det.

Et nyt album med titlen ‘Digital Distortion’ lander imidlertid senere i år, og nu forsøger Iggy Azalea sig igen, denne gang med tracket ‘Team’, der er en hårdtslående sag, rig på attitude og smældende beats. Med tracket følger også en video, der langt fra kan måle sig med den ‘Clueless’-inspirerede video til ‘Fancy’, men som da er spækket med energiske, denimklædte dansere.

‘Digital Distortion’ skulle efter planen udkomme til juni.

Læs også: Azealia Banks skrider fra sociale medier og kalder dem ulækre

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold