Frank Ocean udgiver endelig nyt – det visuelle album ‘Endless’ kan streames via Apple Music

Frank Ocean udgiver endelig nyt – det visuelle album ‘Endless’ kan streames via Apple Music

ENDELIG! Tidligt fredag morgen dansk tid var der atter liv på Frank Oceans blog, hvor man kunne se video af hovedpersonen, der arbejdede i sit værksted akkompagneret af ny musik. Og kort tid efter lå en knap 46 minutter lang video med ny musik og titlen ‘Endless’ klar i Apple Music til stream.

Rolling Stone skriver, at de har fået bekræftet, at ‘Endless’ er en udgivelse uafhængig af albummet ‘Boy’s Don’t Cry’, som Frank Ocean tidligere har annonceret ville være hans næste. ‘Boys Don’t Cry’ skulle ifølge Rolling Stone udkomme i den kommende weekend.

Den visuelle side af albummet fortsætter arbejdet fra kunstvideoen, som vi har fulgt med i hele august. Det viser sig, at Ocean har arbejdet på en slags trappe, som er sammensat af de trækasser, som blev lavet på streamen for to uger siden.

Stream ‘Endless’ HER.

Læs også: Frank Oceans nye album ‘Endless’: Tracklisten og gæster – bl.a. James Blake og Radioheads Jonny Greenwood

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af