Alt-J annoncerer nyt album – hør første track ‘3WW’

Før weekenden delte Alt-J en teaser, der for alvor gav genlyd hos fans og nysgerrige sjæle. Teaseren bestod i et lydklip og en talkode, der fik et par kvikke fans til at finde frem til albuminformationer i japansk iTunes.

Nu viser det sig, at de kvikke fans havde ganske ret i alt fra trackliste til albumudgivelse. Alt-J har nemlig netop annonceret, at de slipper albummet ‘Relaxer’ den 9. juni. Med offentliggørelsen følger også albummets første nummer ‘3WW’, der er en fem minutter lang rejse fra det helt højstemt middelalderlige hen over det mere skramlede elektroniske til et næsten nostalgisk, romantisk balladeformat. I sandhed en vaskeægte Alt-J’sk kunstproduktion.

‘Relaxer’ følger op på den britiske trios to tidligere plader: ‘An Awesome Wave’ fra 2012 samt ‘This Is All Yours’ fra 2014.

‘Relaxer’:
1. ‘3WW’
2. ‘In Cold Blood’
3. ‘House of the Rising Sun’
4. ‘Hit Me Like That Snare’
5. ‘Deadcrush’
6. ‘Adeline’
7. ‘Last Year’
8. ‘Pleader’

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af