Knife Fest vender tilbage med stærkt lineup – First Hate, Lust For Youth m.fl.

Knife Fest vender tilbage med stærkt lineup – First Hate, Lust For Youth m.fl.
Anton fra First Hate.
Foto: Toke Hage/Soundvenue

Efter to års pause vender Knife Fest tilbage. Den første udgave af festivalen fandt sted i 2015 i de nedlagte industribygninger på Ragnhildgade, men i år er ambitionerne skruet i vejret og lokationen rykket til Pumpehuset, hvor både spillestedet og Byhaven vil blive taget i brug den 1. og 2. september.

Arrangørerne lover, at spillestedet vil få en helt ny visuel identitet til lejligheden, og på programmet vil man finde kunstnere i en bred vifte af genrer – både etablerede navne og bands frisk fra undergrunden.

Musikprogrammet bliver offentliggjort løbende, men der er allerede spændende ting på plakaten nu:
First Hate
Lust For Youth (deres eneste show i Europa i år)
Khalil (et helt nyt projekt bestående af Nikolaj Vonsild, Simon Formann og Villads Klint)
Minais B
Værket
Sky H1 (BE)

Læs mere om festivalen på Facebook HER.

Knife Fest 2017
1.-2. september
Pumpehuset
Billetpris: 420 kr.

Læs interview: First Hate stiller sig ikke tilfredse med overfladen: »Det er en form for psykoterapi at lave denne her musik«