De nyeste tracks fra danske hiphop-artister – lyt til ’DK rap’ på Spotify

Rygtebørsen: Kanye West og Kid Cudi arbejder på fælles album i Japan

Rygtebørsen: Kanye West og Kid Cudi arbejder på fælles album i Japan

Kanye West og Kid Cudi havde begge et dramatisk efterår i 2016. West måtte en tur på hospitalet efter et stressrelateret sammenbrud, Cudi gik på afvænning grundet depression og selvmordstanker, og nå ja, så tørnede de to også sammen i en offentlig beef.

Noget tyder imidlertid på, at dette efterår står i forsoningens tegn – og kreativitetens. Ifølge det amerikanske småtabloide PageSix befinder Kanye West og Kid Cudi sig netop nu i Japan, hvor de arbejder på et hemmeligt fælles projekt, som vil blive Kanyes første reelle udgivelse siden ‘The Life of Pablo’ fra sidste år. En kilde tæt på de to har udtalt til mediet:

»De har tænkt sig at slippe et eller andet sindssygt samarbejde ud af det blå (…) De indspiller det nu. Ingen ved, hvad det er, eller hvad det lyder som. Der er ingen professionelle i rummet. Det er bare Cudi, Kanye og en tekniker. De indspiller sammen i Japan«.

Sikkert er det i hvert fald, at læremester og protegé har opholdt sig i Japan sammen for nylig. Tjek blot nedenstående Instagram-post fra den japanske kunstner Takashi Murakami.

Læs også: Tillykke med de 40, Kanye West: Her er dine 40 mest vanvittige øjeblikke

Long time no see @kidcudi and #kanyewest. Thank you for coming to my studio. It was fire

A post shared by Takashi Murakami (@takashipom) on