Her er ugens seks fedeste fester – Kanye-hyldest og soul i Absalon

Vi guider som altid til de bedste festtilbud i nattelivet.
Her er ugens seks fedeste fester – Kanye-hyldest og soul i Absalon
Foto: Victor Jones/Soundvenue
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Overdådigt lineup på Chateau Motel
De tre musikselskaber disco:wax, No3 og OneSeven er denne fredag værter på Chateau’et, og med sig har de et ret overvældende lineup af dj’s, der spreder sig over natklubbens to etager.

I mainroom er der musik fra Pelle Peter, Oh Boy!, Emil Lange og Sivas-produceren Reza, mens cocktail-loungen blandt andet får besøg af poptrioen Chinah, som giver et dj-set sammen med Double Juice. Bar Z og Louis Valuta optræder desuden live, og dj-lineuppet byder også på Natbar-resident Mathias Mesteño og Vera, der tidligere har produceret for Liss.

Disco:wax, No3 & OneSeven summer party
Fredag den 15. september
Chateau Motel
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rust hylder Kanye
Der er kun én Kanye West, og lørdag kan det amerikanske rapikons danske fans hylde deres yndling, når Rust fyrer op under en af deres populære Tribute Bash-fester. Fra kl. 23 kan du svinge det, din mor gav dig, på dansegulvet til hans største hits, udvalgt af aftenens dj-team, bestående af Naima, Sajaan, Lisa Fosmark og Elias Boudoudou.

Kanye West Tribute Bash: Church of Yeezus #2
Lørdag den 16. september
Rust
Læs mere om festen på Facebook


Tilbage til 90’erne
Efter en lang og velfortjent sommerferie er hiphop- og r’n’b-klubben Born Into the 90’s tilbage på Vega med stride strømme af røvrystende 90’er-anthems. DJ Typhoon står som sædvanligt ved roret, som han deler med Phase 5, DJ Power og svenske ADL (Blacknuss, Booty Cologne, Nobody Beats the Beat).

Vega Klub: Born Into the 90’s
Lørdag den 16. september
Lille Vega
Læs mere om festen på Facebook


Soulfuld aften på Vesterbro
Den nedlagte kirke Absalon, der fungerer som alsidigt kulturhus, fyrer lørdag op under en af sine hyppige temafester. Denne aften står menuen på soul ad libitum, når konceptet Absalon Got Soul blænder op for sin tredje omgang, hvor Ash Pederick og John Berchtold (Double Barrelled Soul Club) udvælger floorfillers.

Absalon Got Soul #3
Lørdag den 16. september
Absalon
Læs mere om festen på Facebook
k


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nye Toner med Natbar
Lørdag kan koncertkonceptet Nye Toner, hvor etablerede musikere præsenterer deres favorit-upcoming-navn via interview og live-numre, fejre halvrundt jubilæum med arrangement nummer 15.

Aftenens kuratorer er Bisse, Uffe ’Lorenzo Woodrose’ (Baby Woodrose, Spids Nøgenhat) og Jannis Noia Makrigiannis fra Choir of Young Believers, der har valgt at sætte spot på henholdsvis Bess, The Love Coffin og Anders Boserup. Efter showet kan man fortsætte festen til Natbar, hvor Lorenzo Woodrose står bag pulten med DJ T.O.M.

Nye Toner/Natbar
Lørdag den 16. september
Natbar
Læs mere om Nye Toner på Facebook


Spejlkugle på overarbejde
Weekendens mest fodflyttende festtilbud på Jolene løber af stablen lørdag aften, hvor den anden udgave festkonceptet Discos Grandes sender spejlkuglen på overarbejde. Aftenens soundtrack leveres af svenske Doc Jay, der for første gang dj’er i København, i selskab med C.K. fra aarhusianske Regelbau og Løwenstein.

Discos Grandes part 2
Lørdag den 16. september
Jolene
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af