6lack kommer til Danmark

6lack til årets Panorama Music Festival. Foto: Nicholas Hunt/Getty Images

Han fik et seriøst gennembrud med sidste års debutalbum ‘Free 6LACK’, og nu har rapperen og r’n’b-sangeren 6lack så annonceret en europæisk afdeling af sin igangværende turné, som bringer ham forbi København i det nye år.

6lack spiller i DR Koncerthusets Studie 1 den 4. februar.

Atlanta-kunstneren bevæger sig igennem Europa med 16 koncerter i januar og februar, og besøget i København bliver det fjerdesidste stop med tourbussen.

6lack spiller i USA koncerter med The Weeknd og Migos og har siden debutalbummet udgivet singler som ‘First Fuck’ feat. Jhene Aiko og senest ‘That Far’.

Billetsalget starter fredag den 22. september kl. 10 via Ticketmaster.

6lack (US)
4. februar
DR Koncerthuset, Studie 1
Billetpris: 240 kr.

Mest læste