Er det ‘Salt eller soya’? Se den spacy video til Hong Kongs nye single

Kolding-bandet Hong Kong fra musikkollektivet Vellness Plader har netop udgivet singlen ‘Salt eller soya’, og der følger også en charmerende hjemmestrikket musikvideo med.

‘Salt eller soya’ er et energisk landevejs-popnummer, der vist nok handler om kærlighed. Kærlighedshistorien er bare pakket ind i kulinariske metaforer om »salt eller soya« og »privat cuisine«, leveret af forsangeren Johan Knutz Haaviks halv-slackede, men samtidig næsten croonende vokal.

Videoen er redigeret af Fabriksejer og viser Hong Kongs frontmænd Johan og Joachim, der cruiser rundt langs stranden i en gammel bil med et Star-Spangled Banner-farvet Wunderbaum hængende i forruden. En Carpool Karaoke a la Vellness plader. Af og til er de indhyllet i spacede farver og visuals.

‘Salt eller Soya’ er gruppens fjerde officielle single.

Læs interview: Hong Kong: »Vi vil sgu ikke være et pladeselskabs idé om, hvad pop skal være i 2017«