Eminem annoncerer flere Europa-koncerter – se ham også i Sverige, Norge og Tyskland

Eminem annoncerer flere Europa-koncerter – se ham også i Sverige, Norge og Tyskland
Eminem.

Eminem kommer til Roskilde Festival, men Orange Scene bliver ikke rapperens eneste koncert i Europa over sommeren. Der er ikke blevet udmeldt en officiel Europa-turné, men i løbet af dagen er flere og flere koncerter blevet tilføjet Marshall Mathers’ sommerbesøg i det europæiske.

Indtil videre er der annonceret ni europæiske koncerter, og Eminem kommer blandt andet til Sverige og Norge, før han rammer Danmark.

Efterfølgende går turen til Schweiz, Italien, Tyskland og Holland, inden han giver to koncerter i London. Så hvis Roskilde Festival af logiske årsager ikke er en mulighed for dig, er der altså andre muligheder.

Eminem: Europaturné 2018
30/6 – Oslo, Norge
02/7 – Stockholm, Sverige
04/7 – Roskilde Festival, Danmark
5-7/7 – Open Air Frauenfeld, Schweiz (endelig dato ikke bekræftet)
7/7 – Milano, Italien
10/7 – Hannover, Tyskland
12/7 – Nijmegen, Holland
14+15/7 – London, England

Læs også: Dear Slim: Syv ønsker til Eminems koncert på Roskilde Festival

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af