»Et spektakulært portræt af en diva« – se filmen om Grace Jones på C More

Justin Timberlake tager på skovtur i videoen til ‘Man of the Woods’

Justin Timberlakes femte album, ‘Man of the Woods’, er udkommet her i dag. Selv om du allerede nu kan høre hele albummet (det har vi gjort), har han også givet os en fjerde single, endda med musikvideo til.

Titelnummeret ‘Man of the Woods’ følger lidt stilen fra ‘Say Something’, hvor vi har at gøre med noget popmusik bygget over akustisk guitar. Beatet er let dissonerende, og Timberlakes vokal nærmer sig Jason Mraz-niveauer af at være sukkersød. Den virker knap så ambitiøs som de øvrige singler, så den lægger ikke på samme måde op til katastrofale resultater – og til trods for, at Justin insisterer på, at han ikke har lavet et countryalbum, lyder det faktisk lidt som en blanding mellem country og r’n’b.

I videoen ser vi Justin bevæge sig rundt i en skov iklædt skovmandsskjorte, og til slut tager han til et halbal, formentlig i en kro midt inde i selvsamme skov. Efter lidt mere traditionel pardans, står det på squaredance tilsat hiphop-moves. Konen Jessical Biel er med.

Læs også: First Listen: Vores førstehåndsindtryk af Justin Timberlakes ‘Man of the Woods’ – sang for sang

Advertisement