Rolige James Blake stjal showet under Travis Scotts energiske MTV VMA-optræden

Rolige James Blake stjal showet under Travis Scotts energiske MTV VMA-optræden
Travis Scott til VMA's.
Foto: Michael Loccisano/Getty Images

Ja, Travis Scott er god til at holde en fest på scenen, men mandag aften var det alligevel den modsatte ende af energiparametret, der løb med opmærksomheden.

Scott spillede til MTV Video Music Awards og nåede omkring hele tre sange på fire minutter. Han startede omtumlet med ‘Stargazing’ og sluttede af med det helt store spektakel til ‘Sicko Mode’, men inde i midten var der også plads til måske det største højdepunkt på ‘Astroworld’, nemlig nummeret ‘Stop Trying to be God’.

Sangen blev introduceret med Stevie Wonders mundharmonika, og mens Scott sikkert gjorde sig klar til tredje etape, var James Blake i fuldt fokus. Her sang han inderligt broen i nummeret afslutning, og det var et smukt, simpelt og rørende øjeblik, der langt overstrålede Scotts efterfølgende ravage med ‘Sicko Mode’. Selv om det er en smule underligt at se Blake synge stående med mikrofonen i hånden, når man er vant til, at han sidder smeltet sammen med sit klaver.

Læs også: Se alle vinderne fra nattens MTV Video Music Awards

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold