Machine Gun Kelly skyder tilbage mod Eminem med diss-track

Eminem er på krigsstien med sit nye ‘Kamikaze’-album, hvor alle, der har tvivlet eller kritiseret, får én over nakken. Det har affødt forskelligartede reaktioner rundt i hiphopmanegen.

Machine Gun Kelly, som Eminem retter skyts mod på ‘Not Alike’, reagerede først ved at poppe en champagne i en video på Instagram, men har nu fundet hiphoppens ældste revolver frem; diss-tracket. Det har resulteret i nummeret ‘Rap Devil’, hvis titel står som en antitese til Eminems ‘Rap God’, og som er blevet sluppet løs sammen med en musikvideo.

Hurtig beef-recap: I 2012 tweetede Machine Gun Kelly, at Eminems dengang 16-årige datter, Hailie, var »hot as fuck«. Det faldt ikke i god jord hos Eminem, som bannede MGK fra at blive spillet på blandt andet Eminems egen radiostation ‘Shady 45’. Siden har MGK sendt latente, lidt skjulte stikpiller i Eminems retning – senest på Tech N9nes ‘No Reasons’, hvor han rapper:

»To remind y’all you just rap and not God and I don’t care who got bars«.

Det fik Eminem til at spytte følgende på ‘Not Alike’ på ‘Kamikaze’-pladen:

»But next time you don’t gotta use Tech N9ne
If you wanna come at me with a sub, Machine Gun
And I’m talkin’ to you, but you already know who the fuck you are, Kelly
I don’t use sublims and sure as fuck don’t sneak-diss
But keep commenting on my daughter Hailie«.

Først reagerede MGK altså med at poppe champagnen, men har i mellemtiden haft godt gang i kuglepennen. Med diss-tracket ‘Rap Devil’ åbner han alvorligt op for sluserne, og undervejs er der egentlig mange solide linjer. Eksempelvis disse:

»Yeah I’ll acknowledge you’re the GOAT
But I’m The Gunner, bitch, I got you in the scope
Don’t have a heart attack now (no)
Somebody help your mans up (help)
Knees weak of old age
The real Slim Shady can’t stand up«.

Det skal blive interessant, om The Real Slim Shady rejser sig og skyder tilbage.

Læs anmeldelse: Eminem ‘Kamikaze’

😈

Et opslag delt af FUCK RAP GOD IM THE RAP DEVIL. (@machinegunkelly) den

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold