Billie Eilish forsvarer sin XXXTentacion-hyldest: »Jeg vil have lov til at sørge«

Billie Eilish forsvarer sin XXXTentacion-hyldest: »Jeg vil have lov til at sørge«
Billie Eilish i Store Vega. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Da XXXTentacion, født Jahseh Onfroy, blev skudt og dræbt juni sidste år, udtrykte mange kunstnere sorg over rapperens pludselige død. Disse kunstnere blev dog af dele af internettet kritiseret for at hylde Onfroy, der var anklaget for vold mod kvinder, blandt andet hans gravide ekskæreste.

Billie Eilish var en af dem, der beundrede Onfroy og efterfølgende udtrykte stor sorg over hans død – til en koncert dedikerede hun en sang til rapperen og kaldte ham en »meget stærk person, der fik mig til at have det okay, når intet andet gjorde«.

Også hun blev efterføgende kritiseret i lyset af Onfroys voldelige historie. Det italesætter hun i et nyt interview med The New York Times, hvor hun forsvarer sig selv: »Jeg vil have love til at sørge, jeg vil ikke shames for det. (…) Jeg synes ikke, jeg fortjener at få hate for at elske nogen, der er gået bort«.

Herhjemme blev Lukas Graham tilbage i januar kritiseret for at udgive et cover af XXXTentacion-nummeret ‘Sad!’, som gruppen da også ret hurtigt trak tilbage igen, blandt andet efter en onlinekampagne startet af Amalie Have – hvilket efterfølgende har affødt den mediestorm, som har huseret omkring Have og Amnesty International den seneste lille uges tid.

Læs hele interviewet hos The New York Times HER.

Læs anmeldelse: Imponerende debutalbum cementerer Billie Eilish som fremtidens nye, dystre popstjerne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af