Distortion offentliggør årets Street Events – plejehjemsfest, karaoke, vikingetræf og meget mere

Distortion offentliggør årets Street Events – plejehjemsfest, karaoke, vikingetræf og meget mere
Distortion, Nørrebro.
Foto: Kasper Månsson/Soundvneue

I et forsøg på at tøjle festtsunamien og levere bedre, hyggeligere og mere fokuserede oplevelser, har Distortion i år opdelt gadefesterne i to formater: Music Stages og Street Event. I dag er holdet bag festivalen klar med 27 Street Events til gadefesterne på Nørrebro og Vesterbro, og der er som altid tænkt kreativt.

Årets events byder nemlig blandt andet på plejehjemsfest med Elvis-tema, karaoke, vikingetræf, skaterkonkurrence, silent disco, Mexico-fest, børne-Distortion med parkour og ballonklovn samt fællesspisninger og beboerfester.

Til forskel fra musikscenerne får Street Events, der ligeledes har musikalske indslag af forskellig art, mindre anlæg at spille op med. Hvor gade-anlæggene således spiller op for max 300 mand, sørger musikscenerne for op til 7.500 festglade mennesker per scene.

Dagens annoncerede events foregår på Nørrebro onsdag den 29. maj og på Vesterbro torsdag den 30. maj. Se alle beskrivelserne for Nørrebro her og Vesterbro her via Distortions officielle site.

Læs også: Distortion ændrer strategien for gadefesterne: »Vi skærer i antallet af store scener«

Nørrebro, onsdag 29. maj
1. Baggensgade 7 – Graceland x Official Music
2. Blegdamsvej 8 – The Firestarter Discofix Experience
3. Elmegade 10 – Namunël
4. Guldbergsgade 8 – The Mud Honey
5. Nørrebrogade 12 – Les Occupé Bubble Party
6. Nørrebrogade 29 – La Neta Latin Party
7. Nørrebrogade 48 – Karaoke-Licious
8. Nørrebrogade 5 – Beautify
9. Nørrebrogade 70 – Sjak.wav & Co
10. Ravnsborggade 17 – Vikings at Distortion
11. Ryesgade 20 – Elvis på Plejehjem
12. Sankt Hans Torv – Silent Disco
13. Sortedam Dossering 11 – Camping Bar
14. Ørstedsparken – Børne Distortion

Vesterbro, torsdag 30. maj
1. Dybbølsgade 50 – Karaoke-Licious
2. Enghave Plads – CPH Skatepark
3. Enghave Plads 4 – Vikings at Distortion
4. Godsbanegade 1 – Camping Bar
5. Haderslevgade 21 – Sjak.wav & Co
6. Istedgade 88 – La Neta Latin Party
7. Istedgade 96 – Simpelt V
8. Litauens Plads – Vesterbro Beboerfest
9. Skydebanegade 4 – Sort Kaffe & Vinyl
10. Skydebaneparken – Børne Distortion
11. Sønder Boulevard 55 – The Firestarter Discofix Experience
12. Sønder Boulevard 65 – Beautify
13. Sønder Boulevard 80 – Vejfest

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold