Lil Nas X afslører udgivelsesdatoen for sin debut-ep ‘7’ – inklusive smagsprøver på nye numre

Lil Nas X afslører udgivelsesdatoen for sin debut-ep ‘7’ – inklusive smagsprøver på nye numre
Lil Nas X.

Lil Nas X har taget verden med storm med sit country/trap-crossover megahit ‘Old Town Road’, der har sat rekorder verden over.

Nu er den 20-årige rapper fra Atlanta snart klar med sin debut-ep ‘7’, som han netop har afsløret udkommer den 21. juni.

Som titlen antyder, består ep’en af syv numre i alt, blandt andet ‘Old Town Road (Remix)’. Rapperen har allerede lagt en del smagsprøver fra de resterende numre op på sin Instagram, som du kan se herunder.

‘Old Town Road’ har tilbragt ugevis som nummer 1 på de amerikanske hitlister, mens sangen også har slået en streamingrekord sat af Drakes ‘In My Feelings’. ‘Old Town Road’ (inklusive remixet med Billy Ray Cyrus) blev streamet over 143 millioner gange i USA i løbet af sin anden uge, hvilket er knap 30 millioner gange mere end Drakes ‘In My Feelings’.

Læs også: ‘Old Town Road’ har fået den episke, stjernespækkede video, sangen fortjener

Lyt til podcast: Er country-trap fremtiden? Soundvenues hiphop-podcast snakker Lil Nas X’ ‘Old Town Road’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold