Soundvenue Filmcast: Jude Law i Sorrentinos ’The Young Pope’ og et ulmende oprør fra den danske filmundergrund

Soundvenue Filmcast: Jude Law i Sorrentinos ’The Young Pope’ og et ulmende oprør fra den danske filmundergrund

Abonnér via iTunes

RSS-feed

Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich diskuterer i den nye udgave af Soundvenue Filmcast en af årets mest ventede serier og en pulje af årets mindst ventede film.

’The Young Pope’ har Jude Law i hovedrollen som amerikansk, storrygende og uregerlig ny pave og er instrueret af ’Den store skønhed’-instruktør Paolo Sorrentino, der i den grad deler vandene. Leverer serien spiddende magtkritik, er den provokerende, sjov eller bare for meget?

Det vurderer trioen, før det skal handle om en stribe nye danske debutfilm, der måske peger i en ny retning for dansk film. Det har Soundvenues filmredaktør i hvert fald påstået i en kommentar, men har han fat i noget, og kan Ali Abbasis ’Shelley’, Christian Tafdrups ’Forældre’ og Puk Grastens ’37’ stå distancen?

Det er emne nummer nummer to i et program, hvor deltagerne lægger ud med at fremhæve det bedste og værste, de har set siden sidst, senere duellerer mod hinanden i en suspenserig quizz og til sidst svinger sig op på de helt store nagler og holder tale for nationen.

Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.

Sponsoreret indhold