UK Special i Standard Ekstra: Danijel Drux guider til den engelske hiphopscene

UK Special i Standard Ekstra: Danijel Drux guider til den engelske hiphopscene
Dave.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes samt gennem gængse podcast-apps som Stitcher og Pocket Casts eller podcast-app’en på din iPhone eller Android-telefon.

Dave og Fredo er lige gået nummer 1 i England med en single, der er alt andet end poppet. ‘Funky Friday’ er en bouncy, lyrisk magtdemonstration, hvor de to rappere skiftes til at angribe beatet.

Det er også en sang, hvor modsætninger mødes. For Dave har et Drake-cosign, og er kendt som en eftertænksom rapper. Fredo er derimod gadens favorit.

Så hvad siger det om UK-scenen, at netop den her sang nu er strøget helt til tops? Er scenen domineret af grime, afrotrap, UK drill eller noget helt fjerde? Og hvem er de nye rappere, man skal holde øje med?

Det diskuterer vært Kristian Karl med Danijel Drux i det nye afsnit af Standard Ekstra.

Danijel Drux har haft en af de første toneangivende danske hiphopblogs, DDS, og har desuden booket UK-navne som Dave, AJ Tracey, Skepta, Krept & Konan og mange flere til Danmark. Han har fingeren på pulsen, og forklarer blandt andet, hvordan UK-scenen er fundamentalt forskellig fra eksempelvis amerikansk hiphop.

Derudover spiller vi en række af de mest spændende nye UK-sange, snakker røverhistorier fra den engelske Wireless Festival og hører også om hvorfor, Drux mener at danske Molo snart kommer til at bryde igennem i England.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Spotify.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af