Digi-snacks: Anna Kendricks badetanker, FKA Twigs’ peniskjole og Google Maps-spil

Internettets lette kalorier. Værsgo'.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Anna Kendricks Shower Thoughts

»Will Ferrell and Pharell Williams have reverse names«. Den slags halvvejs geniale, halvvejs idiotiske tanker, der kommer til os under bruseren, har Reddit-brugere samlet i forummet Shower Thoughts. En del af disse tanker har ‘Twilight’-stjernen Anna Kendrick omsat til en ret sjov video.

Nick Offerman gjorde det samme sidste år, hvilket er latterligt sjovt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

FKATwigs_elitedaily-800x400

FKA Twigs sneg en diller med på den røde løber

Den kompromisløse sangerinde og performer FKA Twigs, der danner par med en vis Twilight-stjerne, havde en bemærkelsesværdig kjole på til Met Gala natten til i går. Kjolen forestiller menneskekroppe, der smelter sammen og minsandten om ikke, hun havde en diller på venstre hofte. Tjek også Go Fug Yourselfs nådeløse gennemgang af Beyoncé, Kim Kardashian og Jennifer Lopez’ meget afslørende kjoler HER.

SmartyPins

Google Maps-geografispil er en rigtig tidsrøver

I Google Maps kan du spille et kuriøst lille geografispil, og selvom det lyder rigtig sløvt med en Trivial Pursuit-udgave udelukkende med de blå spørgsmål, så er Smarty Pins faktisk ret sjovt – og en stor tidsrøver.

Via Google Maps tager spillet dig med verden rundt, mens du skal svare på spørgsmål om det område du får vist. Du får point for at svare hurtigt og at placere en pin så tæt på det korrekte svar som muligt.

Spillet er fra sidste år, men er 19. maj nomineret til en Webby Award, der hylder internettets bedste tiltag fra det forgangne år.

Følg med på Soundvenue.com/tech, hvor vi fremover sætter fokus på digital kultur og ny elektronik.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af