Ublend: Ny app guider Københavns studerende til fester og events

Ublend: Ny app guider Københavns studerende til fester og events

Det kan være svært at overskue alt det, der sker på universitetet, når man lige er startet eller har hovedet begravet i bøger og eksamener. Men appen Ublend forsøger at guide dig til alle begivenheder, der finder sted for hele universitetet, din studieretning og ligesindede studerende.

Det vil altså sige, at du med Ublend kan holde øje med, hvornår den næste store fest er på vej, hvornår poesiklubben holder Poetry Slam-aften eller der er oplæg med David Byrne i auditoriet. Og det gælder uanset om du går på CBS, ITU eller KU. Beklager, resten af Danmark.

Derudover kan du også følge med i hvilke begivenheder, der er populære og finde oplysninger om alle mulige andre events, der matcher dine interesser.

Oprindeligt er Ublend et britisk initiativ, men er også rullet ud på amerikanske universiteter. Og nu er turen så kommet til Danmark. Der er allerede over 50 grupper for studerende, der har sluttet sig til appen.

Ublend er på nuværende tidspunkt kun for iPhone-brugere, men det er på vej til Android. I mellemtiden kan Ublend tilgås via desktop.

Læs også: Ny app får dine iPhone-videoer til at ligne en hjemmevideo fra 80’erne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af