Ny 3D-teknologi skræddersyer briller, der passer perfekt til dit ansigt

Ny 3D-teknologi skræddersyer briller, der passer perfekt til dit ansigt

Brillemærket MYKITA har hovedsæde i en af Europas mest progressive byer, Berlin, så det er da ikke så overraskende, at det er herfra de vil forsøge at forny brillemoden. De har i samarbejde med Volumental skabt en banebrydende teknolog, der scanner dit ansigt og på baggrund af din ansigtsform og dit ansigts proportioner skaber en unik brille der er helt perfekt til dig.

Brillekollektionen hedder MY VERY OWN (MVO). For at få sin skræddersyede brille skal man først vælge en brilleramme fra kollektionen – enten læse- eller solbrille – hvorefter man får lavet en 3D-scanning af sit ansigt med Volumentals 3D-teknologi, som også har skabt skræddersyet fodtøj baseret på 3D-scanninger.

Ud fra scanningen vil oplysninger om din ansigtsform, eksempelvis bredden på din næsebro, medvirke til at lave en brille, der kan justeres perfekt til det enkelte ansigt.

Efter scanningen og de sidste valg i forhold til farve, linser og hængsler samles brillen i hånden og en helt unik brille er skabt.

MYKITAs nye kollektion kommer til Danmark i foråret 2016. Se kampagnevideoen for det her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Nu er Samsungs virtual reality-briller her

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af