Perfekt værn mod pinlige midnatsbeskeder: Messenger tester forsvindende beskeder

Perfekt værn mod pinlige midnatsbeskeder: Messenger tester forsvindende beskeder

Hvis du har befundet dig i den akavede situation, at du har sendt beskeder i nattens løb, du inderligt fortryder dagen derpå, så kan du krydse fingre for, at Facebook Messengers nye funktion ruller bredt ud til alle brugere. Funktionen lader dig tilsyneladende indstille hvor længe, dine beskeder vil være synlige, efter de er sendt. Du kan altså krydse fingre for, at vedkommende ikke har nået at se din besked og akavetheden er fortabt i cyberspace.

Testfunktionen blev spottet af Twitterkontoen iOSAppChanges, der delte tre screendumps af opdateringen i går.

 

Tweetene afslører ikke nærmere, hvordan det virker eller om det for eksempel betyder, at alle samtaler pr. automatik forsvinder efter et stykke tid.

Funktionen er ikke umiddelbart vanvittigt overraskende, men tager alligevel funktionaliteten et skridt videre end for eksempel Snapchat, hvis beskeder forsvinder, efter de er blevet læst. Tidligere gjorde Facebook beskeder i WhatsApp krypteret igennem hele kommunikationslinjen og har tidligere luftet idéer om hemmelige chats i Messenger, som kun kan tilgås af bestemte personer på bestemte devices.

Læs også: Facebook Messenger kopierer Snapchats mest geniale feature og runder 900 millioner brugere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af