’Final Fantasy XV’-filmtrailer er stjernespækket, stemningsfyldt og gudesmuk

Forud for ‘Final Fantasy XV’ til PlayStation og Xbox One kommer ledsagerfilmen ‘Kingsglaive’. Den første engelsksproget trailer er netop ankommet og byder på imponerende fantasilandskaber, intense kampscener og spændingsfyldt dialog fremført af kendte stemmer.

Rollebesætningen tæller ’Breaking Bad’s Aaron Paul som Nyx Ulric og ’Game of Thrones’-stjerner Sean Bean og Lena Headey som henholdsvis Kong Regis og Lunafreya. Desværre lægger skuespillerne ikke stemmer til rollerne i ’Final Fantasy’-spillet, grundet budgettering.

’Kingsglaive’ er sådan set en selvstændig spillefilm og får begrænset udgivelse i biograferne i USA. Ifølge PlayStation forudsætter filmen ikke kendskab til ’Final Fantasy’ – men byder selvfølgelig på en masse godter til fans, hvis man kender universet i forevejen.

’Kingsglaive’ er en del af ’Final Fantasy XV’-pakken og er skrevet bag skaberne af ’Final Fantasy VII´. Foruden filmen kan man fornøje sig med en anime miniserie på YouTube, ’Brotherhood’. Der er altså rigeligt at holde sig i gang med op til spillet.

Hvis man ikke lyster at streame filmen inden ’Final Fantasy XV’ (hvis det overhoved bliver muligt udenfor Japan og USA) kan man købe sig til den som en del af deluxe- eller samlerudgaven af spillet. ’Final Fantasy XV’ udkommer d. 30. september mens ’Kingsglaive’ rammer biografer og nettet allerede til d. 30. august.

Læs også: ‘Warcraft’ slår rekorder for spilfilmatiseringer – i både top og bund