For ganske få år siden delte DR og TV 2 altid rovet, når de danske serieudnævnelser skulle langes over disken, men sådan er det ikke længere.
Og man kan kun sætte pris på forskelligheden i det hjemlige serieudbud, når vi i år har kunnet vælge mellem alt fra overnaturlig familiehorror på Netflix til hæsblæsende drengerøvsderoute på Discovery+ og jordnær ungdomsfølsomhed på Youtube.
Årets special mentions skal således i år fordeles til alt fra TV 2’s ’Overleverne’ og DR’s ’Lover’, ’Dating for letøvede’ og ’Min kamp’ til Netflix’ ’Kastanjemanden’ og ’Nisser’ og videre til Discovery+’s ’Fixer’ og ’Fars drenge’, Xees ’2 døgn’, ’33’ og ’Fantomforhold’ og Jonas Risvigs ’Grænser’.
En overvældende pulje med generelt høj kvalitet.
I sidste ende var det dog disse fem, der gjorde størst indtryk:
5. ’Kamikaze’
HBO stemplede ind med tjenestens første danske serie, der var med til at booste interessen for den nye tjeneste HBO Max. Og ’Kamikaze’ havde uden tvivl også internationalt niveau i den flotte verdensomspændende produktion, der tog velgørende chancer i både form og udtryk med den Erlend Loe-baserede historie om 18-årige, privilegerede Julie, der sendes ud på en selvdestruktiv dødsdriftrejse, efter hendes forældre og bror dør i et flystyrt.
Den smålitterære voiceover og de nærmest novelleagtige afsnit med konstant skiftende lokationer skabte lidt modstand for seerens identifikation, men hatten af for at forlade de fortællemæssige konventioner og for at satse alt på en hovedperson, der sit åbenlyse traume til trods gjorde det svært for os at holde af hende.
Heldigvis forankrede det lysende talent Marie Reuther karakteren, så man ikke kunne lukke øjnene, hvor dybt ned i afgrunden hendes kamikaze-styrt ellers førte os.
Kan ses på HBO Max. Læs Soundvenues anmeldelse.
4. ’Hooligan’
DR3 gjorde i 2021 et tydeligt forsøg på at tiltrække flere mandlige seere end det typiske publikum til de korte ungdomsserier i post-’Skam’-epoken. Og med stor succes. Det mest åbenlyse eksempel var denne testosteronfyldte serie om fodbold, vold og fodboldvold i Aalborg og omegn, men det fine ved ’Hooligan’ var, at den trods det urmaskuline miljø, den finder sted i, havde fornemt blik for de følelser og den kærlighed, der løber som en tvetydig understrøm i gruppen af unge, der forener sig omkring slagord på stadion og arrangerede slåskampe i skoven.
I fokus er det 18-årige fodboldtalent Mads, der sælges til Aalborg-klubben HB86, men hurtigt render ind i en karrieretruende skade og skaber nye venner i den hardcore fangruppering omkring klubben. August Carter er karismatisk i hovedrollen som Mads, og hans venskab med to andre unge prospects er rørende og ømt fremstillet. Og så er ’Hooligan’ bare exceptionelt velcastet med primært lokale Aalborg-drenge, ikke mindst den bokseerfarne Morten Agerholm Jensen i rollen som alfahanen Jønsson.
Halvandet årti efter ’Nordkraft’ fik vi endelig en rå og autentisk fortælling fra Ållerens underverden.
Kan ses på DR. Læs Soundvenues anmeldelse.
3. ’Efterskolen’
Det har ikke været nemt at være gammel i det stadig igangværende coronahelvede. Men det har sandt for dyden også været kompliceret at være ung, og det sætter Thora Lorentzens DR3-dokumentarserie bedre billeder på, end vi ellers har oplevet gennem populærkulturens forsøg på at indkapsle pandemifølelserne over det seneste halvandet års pandemihverdag.
Serien skulle egentlig blot have været en følsom fluen-på-væggen-skildring af et år med det nye kuld elever på Klejtrup Musikefterskole, men blev – tvunget af virkeligheden – også noget andet og mere, da eleverne blev hjemsendt og revet ud af deres eventyrlige år med nye relationer og tid til selvudvikling, som de ellers stod lige midt i.
Man føler virkelig med dem – ikke mindst fordi serien har taget sig så god tid til at komme helt ind i deres univers af store og små følelser, intime samtaler om alt fra usikkerhed til sex og øjeblikke af ubekymret lykke.
Det er en forbilledlig dokumentarisk præstation, at man vitterligt fornemmer, at de medvirkende har glemt kameraets tilstedeværelse, og det baner vejen for et dejligt optimistisk portræt af den unge generation. For mens boomerne har travlt med at latterliggøre og udstille de unge, oplever man her en flok velreflekterede, nysgerrige og sympatiske voksne in spe.
Kan ses på DR.
2. ’Limboland’ sæson 2
HBO havde Lena Dunhams ’Girls’, og Danmark har Rikke Louise Schjødts ’Limboland’, et ofte uflatterende, knusende ærligt portræt af tre 25-årige kvinder, Freja, Katrine og Nadja, der på hver deres måde er pænt fucked up, men også bare fuldkommen relaterbare.
Anden sæson tog hudfletningen af de dysfunktionelle veninder til et nyt niveau og en dyster retning af giftige kærligheds- og sexforhold båret af de uforløste forventninger til livet som voksen, der indhyller serien fra start til slut. Emma Sehested Høeg, Frederikke Dahl Hansen og Angela Bundalovic er på hver deres måde naturkræfter, der skaber skælv af energi og følelser i hver eneste scene, så man ikke tør blink af frygt for at misse noget.
Og så er serien i dansk kontekst uhørt progressiv i sin skildring af sex, hvor især én scene var en milepæl med Tarzansprog og reminiscenser af tysk porno. Tak for kaffe.
Kan ses på Xee. Læs Soundvenues anmeldelse.
1. ’Fredløs’
Der var store ting på spil i ’Fredløs’ – rigtigt store: Racisme, retsstat, radikalisering, hellig krig.
Men det sjældent vellykkede i Babak Vakili, Malthe Jagd Miehe-Renard og Laurits Flensted-Jensens DR3-serie var, hvordan den forankrede det hele i en nærværende og uhyre troværdig fortælling om et menneskes gradvise forandring, så det først var sent – måske først i efterteksterne – at det gik op for én, hvad serien egentlig handlede om, baseret på en virkelig historie.
Længe inden da var man oprigtigt investeret i historien om kokken Mo, der lever et lykkeligt liv med fedt job, dejlig kæreste og gode venner, indtil politiet en dag banker på døren og hiver ham med for en forbrydelse, han hævder ikke at have begået. Man håbede på det bedste for ham – men forstod også godt hans reaktion på den behandling, det danske samfund mødte ham med.
Gennem Besir Zeciris formidable spil var serien et både foruroligende og såre menneskeligt portræt af en mand, der indser, at han trods sin succes har følt en tomhed i sit liv – en tomhed, der bliver udfyldt med religion og rolige mentorskikkelser.
Efter ’Fredløs’ er slut, sidder man tilbage med mange spørgsmål, der gør, at serien brygger og rumsterer videre i hovedet på én i lang tid efterfølgende. Det er ikke mange af tidens korte ungdomsserier, man kan sige det om.
Kan ses på DR. Læs vores anmeldelse.