Playboy lancerer OnlyFans-konkurrent med Cardi B og populær Twitch-streamer

Playboy lancerer OnlyFans-konkurrent med Cardi B og populær Twitch-streamer
Cardi B. (Foto: Steven Ferdman/Getty Images.)

Playboy er ved at træde ind i det 21. århundrede med en ny platform, der – uden at nævne navne – vil tage kampen op med OnlyFans.

Platformen kaldes Centerfold, hvilket refererer til firmaets klassiske magasin, der i tidernes morgen havde en populær fold ud-plakat af en lettere afklædt kvinde.

Med Centerfold kan influencers og kendte navne, der især stammer fra pornoindustrien, have direkte kontakt med deres fans og skabe indhold, som brugerne kan betale for at få eksklusiv adgang til – altså helt ligesom hos OnlyFans.

Ifølge Playboy selv er Centerfold »dedikeret til kreativ frihed, kunstneriske udtryk og sexpositivitet som næste skridt i Playboys lange historie i krydsfeltet mellem kultur og sex«.

Blandt de tilknyttede navne finder man ingen mindre end Cardi B, som også agerer Creative Director for projektet.

Derudover er den populære Twitch-streamer Amouranth, der senest har haft stor succes hos netop OnlyFans, også blandt de første influencers (som i øvrigt tæller både kvinder og mænd) på platformen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af