Beyoncé og Gucci støtter afrikanske kvinder med rent vand

Beyoncé og Gucci støtter afrikanske kvinder med rent vand
Blue Ivy og Beyoncé i Gucci (Foto: Theo Wargo/Getty Images)

Beyoncés forhold til Gucci strækker sig længere end hendes utallige outfits og mor/datter-øjeblikke i tøj fra det italienske luksusmodehus. Heldigvis.

I går var det World Water Day, og i den forbindelse offentliggjorde Gucci, at brandet donerede en million dollars til Beyoncés BeyGood 4 Burundi-projekt. Pengene skal hjælpe med at skaffe rent drikkevand til befolkningen i det afrikanske land.

Donationen er en del af Guccis organisation Chime for Change, som blev skabt i 2013 i samarbejde med Selma Hayak og netop Beyoncé. Organisationen kæmper for kvinders rettigheder, og hvad har rent drikkevand så med feminisme at gøre, tænker du? Ifølge Guccis Instagram Story fra i går, så bruger piger og kvinder verden over mere end 200 millioner timer hvert år på at hente rent drikkevand. Igennem sin donation og Chime for Change håber Gucci altså på, at den tid kan bruges på for eksempel uddannelse.

Hvis nogen har råd til at hjælpe, så er det også modehuset. Siden Alessandro Michele blev chefdesigner i 2015, er Gucci blevet revitaliseret og har oplevet stor økonomisk vækst.

Du kan også donere til projektet. Læs mere HER.

Læs også: Fra Beyoncé til A$AP Rocky: Derfor elsker alle Gucci

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af