Diefenbach – de fem er tilbage

Med Bee Gees’ glitterstadsede hitlistetopper, ‘Staying Alive’, som den musikalske udgangsreplik for aftenens koncert, satte Diefenbach et poppunktum, der var til at tage at føle på. Måske ikke helt et tilfælde, at discoklassikeren netop har fundet vej til Diefenbachs lydunivers nu, idet det nye album øjensynligt bevæger sig i retning af noget mere harmoni – pop om man vil. Og sidste hånd er lagt på albummet. Fra scenen blev det proklameret, at albummet var blevet færdigt få timer inden Diefenbach trådte op foran det fyldte Rust.

Hvor gruppens første to udgivelser viste stor loyalitet over for post-rock-genren gennem en næsten ufravigelig sammenvævning af traditionelle rocklyde og elektronik uden stor vokalstøtte, har Diefenbach med sine nye numre (i hvert fald de, som hørtes på Rust fredag aften) taget vokalen til nåde, og endda ladet den stå i centrum for den tunge rytmebaserede lyd, som udgør rygraden i Diefenbachs musik. Denne transformation var ikke nem at overse på denne aften, hvor godt halvdelen af musikken var hentet fra det til april ventede album.

Med nye numre, som det rytmesolide ‘Skyline’, det lidt disco-inspirerede ‘Favourite Friend’ (formodet førstesingle) og aftenens bedste og sidste, ikke-ekstra nummer, ‘Glorious’, blev det mejslet i sten, at Diefenbach har mange strenge at spille på, og at det tilmed er musik, der er som skabt til små, intime og sveddryppende varme koncertsteder.

Diefenbach leverede en veloplagt indsats, hvor netop blandingen af det mere harmoniske og det beat-tunge gjorde koncerten tilpas afvekslende og fik ret hurtigt stemningstermometeret til at nærme sig rette punkt. Det kunne måske indvendes, at de næsten Brian Wilsonske vokalharmonier med fire-fem numre i træk fik lidt for meget plads, og fik en stigende stemning til at flade lidt ud. Dette ødelagde dog ikke det helhedsindtryk, at Diefenbach leverede, hvad folk kom efter – og endda lidt til.