Hell On Wheels – kun i glimt

Hvis bare hele koncerten havde været som sidste nummer ville det have været et sandt triumftog i det århusianske for svenske Hell On Wheels. Her løsnede endelig op, og forsanger Rikard Lindgren gav den alvorligt gas ved at kaste sig ned på knæ i heftig guitarstøj og med solo bag nakken.

Desværre var det kun til slut, at aftenens koncert var rigtig interessant. Hell On Wheels laver skam rigtig gode sange med masser af hooks i deres Pavement og Pixies-inspirerede rock. Men bandet formåede ikke at få fat i publikum, der i stedet begyndte at samtale under koncerten. Det blev heller ikke bedre af, at der var et par lange umotiverede pauser undervejs. Lindgren forsøgte at sparke lidt gang i koncerten ved at hoppe lidt frem og tilbage på scenen med åbenstående skjorte, men kontrasten i bassist og back-upsangerinde Åsa Sohlgren var nærmest komisk. Under hele koncerten blev hun stående stille på præcis samme sted med øjnene stift rettet på sin gigantisk bas.

Det var kun i glimt at Hell On Wheels viste klassen. For med så gode sange i bagagen og med Lindgrens lækre skingre stemme burde materialet række til mere, og det kan de helt sikkert også. I stedet virkede aftenens koncert lettere uforløst.