Kasper Spez

Kasper Spez’ debutalbum ‘Fantasten’ er vel nok årets mest ventede udspil i det danske hiphopmiljø, og det er med god grund, for med selvterapeutiske tekster og depressive tanker bringer han lytterens øregang på en jomfrurejse. Hans lyrik kræver nemlig, at man forholder sig til den, og det er ikke ligefrem hverdagskost med danske hiphopudgivelser.

Grundet en turbulent periode i hans liv er temaet mørkt og dybsindigt, hvilket overrasker hans tidligere numre taget i betragtning. Men det er netop albummets fokuserede tema, som fortjener den største ros, for det gør ‘Fantasten’ til en helhedsoplevelse, hvor man ikke kun kan nøjes med brudstykker. Temaet fuldendes, fordi hans rap og vagabondfilosofi kombineres med sang, der er stærkt inspireret af danske folkesangere som CV Jørgensen, og samtidig bakkes op af et melankolsk lydbillede fyldt med strygere, harmonikaer og alt mulig andet dejligt gammelt og ikke-digitalt ‘skrammel’.

Derfor er det ikke hans tekster, som er albummets styrke, da hans bodegaprosa og forhadte forhold til borgerskabet isoleret set og i længden kan fremstå lidt for søgt og klichefyldt. Nej, det er hans sindstilstand og tungsindige indpakning, som fastholder lytteren fra start til slut og sætter en tyk streg under, at Kasper Spez er en ener på den danske rapscene.