‘Curb Your Enthusiasm’ vender tilbage til HBO efter fem års pause

‘Curb Your Enthusiasm’ vender tilbage til HBO efter fem års pause

Seneste afsnit af ‘Curb Your Enthusiasm’ løb over skærmen for snart fem år siden, i september 2011. Efter et par år med uklare meldinger har HBO nu annonceret, at Larry David vender tilbage med en niende sæson af serien, der blandt andet har inspireret ‘Klovn’ herhjemme. Endnu er der dog ikke fastlagt en præcis dato på, hvornår sæson 9 får premiere.

Om beslutningen om at vende tilbage den fiktive udgave af sig selv har Larry David på glimt i øjet-melodramatisk vis udtalt: »In the immortal words of Julius Caesar, ‘I left, I did nothing, I returned.’«

At han ikke har lavet noget, er dog ikke helt korrekt. I løbet af det seneste år har Larry David blandt andet parodieret Demokraternes præsidentkandidat Bernie Sanders hos ‘Saturday Nighte Live’, ligesom han også har været vært på showet.

At få ‘Curb Your Enthusiasm’ tilbage på programmet, er det første store move for den nyindsatte programchef på HBO, Casey Bloys. »Vi er begejstrede over, at Larry har besluttet at lave en ny sæson af ‘Curb’ og kan ikke vente til at se, hvad han har planlagt«, har Bloys udtalt til Hollywood Reporter.

‘Curb Your Enthusiasm’, med Larry David som en overdrevet udgave af sig selv, har spiddet Hollywood og, hyppigere, Larry David selv, siden serien startede i 1999. 80 episoder er siden blevet vist. I sin lange levetid har serien modtaget 39 Emmy-nomineringer, men kun vundet to gange.

Læs også: Larry David laver ‘Bern Your Enthusiasm’ – se den forrygende sketch

Læs også: Julia Louis-Dreyfus komiske geni i syv essentielle etaper

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af