Duoen bag ‘Game of Thrones’ om subtil reference i Arya-plottet og seriens fremtid

Duoen bag ‘Game of Thrones’ om subtil reference i Arya-plottet og seriens fremtid

(Læs først, når du har set det sidste afsnit i sæson 6)

‘Game of Thrones’ er slut for denne gang, og med den dramatiske afslutning er der mange ting at tale om over frokosten i dag.

Også hovedforfatterne bag serien, David Benioff og D.B. Weiss, har givet deres besyv med i et interview med Deadline.com. Her forholder de sig både til den opsigtsvækkende kampscene i forrige afsnit og Cerseis kyniske og effektive træk i King’s Landing i finalen. Og så fortæller de om flere aspekter ved Aryas snigmord på Walter Frey, som man måske ikke selv bemærkede, først og fremmest at Arya – forklædt som smuk ung kvinde – overvejede at dræbe Jaime Lannister, nu hun havde chancen.

I scenen beklager Bronn sig over, at kvinderne altid kigger i Jaimes retning, men i dette tilfælde var det ikke en betaget ungmø, men en hævngerrig morder.

»De øjne, hun sender ham, handler om, hvem han er, og de morderiske hævnhjul spinder i hendes hjerne for at finde ud af, hvordan hun måske kunne slå to fluer med ét smæk. Det sker dog i sidste ende ikke, og hun tager sig af det oprindelige mål«, forklarer Benioff, mens Weiss tilføjer, hvordan Aryas kannibalske tærte med Freys sønner var en hilsen til en tidligere scene.

»Der er et ekko fra tidligere i serien, hvor Bran Stark fortalte historien om The Rat Cook, som bagte sine fjender ind i en tærte. Det var klart et callback til dét«.

I interviewet afslører forfatterne desuden, at skuespilleren bag Ramsay Bolton, Iwan Rheon, var i opløbet til rollen som Jon Snow, før Kit Harington nuppede den. Og så begrunder de, hvorfor de vil lutte serien efter to sæsoner mere (også beskrevet som én sæson delt op i to halvdele).

»Nogenlunde fra starten har vi talt om, at det skulle gøres på 70-75 timer, og det er det, vi ender med. Kald det 73 lige nu (…). Vi prøver at fortælle en sammenhængende historie med en start, midte og slutning«, siger Benioff.

»Brikkerne er på brættet nu. Nogle brikker er blevet fjernet, og vi nærmer os slutspillet. Det, der har begejstret os fra begyndelsen, helt tilbage fra dengang vi pitchede det for HBO, er, at det ikke er meningen, at det skal være en længerevarende serie, som hver sæson forsøger at finde på nye storylines.

Vi ville have, at det skulle være én gigantisk historien, uden at strække det ud med 10 timer ekstra, fordi folk stadig ser det. Vi ville lave noget, hvor, hvis folk så det til ende, det ville give mening som én fortløbende historie. Vi nærmer os helt klart slutspillet nu«.

Læs hele interviewet hos Deadline.com her.

Læs også: Anmeldelse af sæsonfinalen –»Nu tror jeg igen på ‘Game of Thrones’«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af