Jon Hamm og Gal Gadot er perfekte naboer og regeringsspioner – se første trailer til ‘Keeping Up with the Joneses’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Joneses-parret (Jon Hamm og Gal Gadot) er de perfekte mennesker – hun er en mester i dart og madlavning, han kan flydende kinesisk og ligner en filmstjerne. De er så perfekte, at der er noget galt. Og det finder deres nye naboer Jeff og Karen (Zach Galifiankis og Isla Fisher) da også hurtigt ud af.

‘Keeping Up with the Joneses’ er en ny actionkomedie fra instruktøren bag ‘Superbad’ og manuskriptforfatteren bag ‘You, Me and Dupree’, hvor de helt almindelige Jeff & Karen bliver viklet ind i naboernes hemmelige dobbeltliv som spioner for regeringen, der både involverer tunge skydevåben, biljagter og hemmelige mikrofoner.

Første trailers punchlines er ikke de mest vellykkede, men dog velleverede af Hamm, Gadot, Galifiankis og Fisher, der uden tvivl bliver filmens højdepunkt i denne spion-spoof. ‘Keeping Up with the Joneses’ får dansk premiere 10. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af