Anders Matthesen er i livskrise i første trailer til den intime dokumentar ‘Den anden side’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Anders Matthesen er vel nok, sammen med Casper Christensen, Danmarks største komiker. Alle kender ham fra shows som ’Anden på Coke’ og ’Tal for dig selv’, fra ’Terkel i Knibe’, ’Sorte Kugler’ eller ‘Jul på Vesterbro.

I dokumentaren ’Den anden side’ kommer man om bag facaden og ind under huden på den nu 40-årige komiker. Traileren er netop landet, og her får man et indblik i en følsom, skrøbelig, ja, ligefrem kriseramt mand.

Den danske dokumentarist Pernille Rose Grønkjær har fulgt Matthesen i fire år og er med under private øjeblikke bag scenen, i hjemmet og med familien. Grønkjær fik sit gennembrud med ’The Monastery’ i 2006 og har efterfølgende stået bag en række anerkendte og prisvindende dokumentarer som ’The House Inside Her’ (2011) og ’Genetic Me’ (2014)

’Den anden side’ får biografpremiere torsdag den 27. april.

Læs også: ’Crashing’: HBO-komikerserie falder til jorden med et brag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af