Batflecks superheltehold gør klar til kamp i ny trailer for ‘Justice League’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Til november vil det vise sig, om Zack Snyders nye superheltebrag ‘Justice League’ står distancen, men én ting synes sikkert: Det er et ganske karismatisk hold, der skal give liv til DC Comics-heltene i Warner Bros.’ gigasatsning.

En ny trailer er netop blevet offentliggjort, og her ser vi Ben Afflecks Batman forberede sig på et slag af de helt store. Heldigvis bakkes Batfleck op af sin højre hånd, Gal Gadots Wonder Woman, imens den unge Flash (Ezra Miller), Aquaman (Jason Momoa) og Cyborg (Ray Fisher) alle får flashet deres særlige evner i billeder pakket med torden, lynild og flyvende genstande – tilsat en tilpas mængde tør humor.

Vi får desuden første glimt af J.K. Simmons som Gothams politikommisær, Gordon.

Læs også: Kan ‘Wonder Woman’ redde DC Films? Se den første trailer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af