Fra Nic Cage til Hardy: Ni skuespillere, der spillede over for sig selv – med svingende held

Når Ewan McGregor indtager en dobbeltrolle som to vidt forskellige karakterer i tredje sæson ‘Fargo’, træder han ind i en imponerende række af skuespillere, der har stået over for sig selv på lærredet. Det er blevet løst gennem vidt forskellige metoder, der inkluderer stand-in-nakker, body doubles og mest radikalt David Finchers ansigtserstatning, der fik en skuespiller til at græde.

Peter Sellers i ‘Dr. Strangelove’

’Dr. Strangelove’ er et af de største satiriske værker om Den Kolde Krig – og en af Stanley Kubricks klassikere.

Det er egentlig ret nemt at overse, hvis man ikke ved det, men geniale Peter Sellers har hele tre roller. Columbia Pictures krævede faktisk, at Sellers skulle have fire bærende roller, da de mente, at Kubricks succes med ’Lolita’ primært kunne tilskrives Sellers præstation. Han måtte dog nøjes med tre, da han ikke kunne fange en ordentlig Texas-accent, som den ene rolle krævede.

Sellers spiller den skallede og forvirrede Præsident Merkin Muffley, Kaptajn Mandrake og den skrupskøre, rullestolskørende tidligere Nazi-videnskabsmand Dr. Strangelove. Med forskellige accenter, gakkede gangarter og utrolig mimik skaber Sellers tre distinkte karakterer – og med hurtige krydsklip, over the shoulder-shots og stand-in-skuldre og -hårtoppe formår Kubrick at få flere af Sellers’ karakterer med i de samme scener. Tilbage i 1964 skrev Variety, at Sellers var »glimrende i trio-rollen«.

John Malkovich i ‘Being John Malkovich’

Hvis to eller tre inkarnationer ikke er nok, så skab en hel hær. Spike Jonzes fortryllende surrealistiske mesterværk ’Being John Malkovich’ er en skæv og satirisk film der tager dig med ind i hovedet på den amerikanske karakterskuespiller John Malkovich i rollen som sig selv.

John Cusack spiller den lidt håbløse Craig, der bliver ansat i et firma på 7½. etage, hvor han på sit kontor opdager en lem, der fører direkte ind i Malkovichs hjerne. Efter en kort stund i Malkovichs hoved, hvor alt ses gennem hans øjne, kastes den indtrængende ud i en grøft nær New Jerseys motorvej.

Det bliver lidt af en besættelse for Craig og hans kone Lotte (Cameron Diaz), men da Malkovich vælger at gøre det samme, er der udelukkende Malkovich’er, der ikke kan sige andet end »Malkovich«. I ovenstående klip fra filmen kan man se Malkovichs hoved på såvel kvinder som mænd og en enkelt dværg.

Jonze har udtalt, at valget faldt på Malkovich, da hans navn havde den sjoveste klang. Malkovich fik fat i manuskriptet gennem Jonzes daværende svigerfar, Francis Ford Coppola, og har udtalt, at han elskede det øjeblikkeligt.

Nicolas Cage i ’Adaptation’

Nicolas Cage har dobbeltrollen som Charlie Kaufman og hans tvilling Donald i det krøllede Spike Jonze-drama ’Adaptation’, skrevet af… Charlie Kaufman.

De to roller har to vidt forskellige personligheder – den ene selvsikker og udfarende, den anden introvert og selvudslettende – og Cage inkarnerer dem begge med umådelig troværdighed, selvom det ikke var let for ham. »Der, hvor det blev frustrerende for mig, var at gå fra Charlie til Donald, og så tilbage til Charlie. Jeg havde bogstaveligt talt lyst til at skrige«, udtalte han i 2002 til People.

Cages dobbeltpræstation blev både nomineret til en Golden Globe og en Oscar.

Annonce

Jake Gyllenhaal i ’Enemy’

Adam er en universitetsprofessor, der underviser i diktatur og Hegel og er mere eller mindre fastlåst i et rutinepræget liv. Efter han ser sin dobbeltgænger i en film, bliver han besat af tanken om at møde ham. For de ligner hinanden – på en prik. Lige fra deres skæg til det ar, de begge har på maven.

Dobbeltgængeren hedder Anthony og lever et langt mere glamourøst liv. Gyllenhaals to karakterer bliver mere og mere opslugte i hinanden, og filmen stikker af i en mere og mere surrealistisk retning.

Jake Gyllenhaal udfolder kontrasterne, så man uden problemer tror på, at det er to forskellige karakterer. Adam er smånusset i tøjet, lidt krumrygget, ydmyg og tilbagetrukket, mens Anthony er rank, soigneret, selvsikker og ligefrem. Instruktør Denis Villeneuve lagde vægt på, at de to dobbeltgængere skulle se nøjagtigt ens ud, så deres forskelligheder i stedet skulle træde frem via opførsel og tankegang.

Tom Hardy i ’Legend’

Tom Hardy spiller identiske tvillinger i gangsterdramaet ’Legend’ fra 2015. Filmen kredser om Reggie og Ron Kray, der styrede Londons organiserede kriminalitet i 1960’erne.

Med sin egen berygtede fortid var Tom Hardy oplagt til dobbeltrollen som voldspsykopatiske tvillinger, men filmen faldt igennem. Vores egen anmelder mente, at der simpelthen manglede kemi mellem Hardy og Hardy, og flere anmeldere har slået ned på den centrale scene, hvor de to brødre slås. Den tror man ikke rigtigt på.

Jesse Eisenberg i ‘The Double’

Jesse Eisenberg spiller den nervøse, neurotiske og usikre Simon, der efter syv år i samme kontorboks stadig ikke bliver genkendt af sine kollegaer – eller af Hannah, pigen, han er smaskforelsket i. Efter den sociale og selvsikre James, også spillet af Eisenberg, bliver ansat, vendes Simons liv på hovedet. For ikke nok med at alle elsker James, han er også Simons dobbeltgænger, og ingen lader til at kunne se det.

’The Double’ er en filmatisering af Dostojevskijs klassiker af samme navn, og den britiske instruktør Richard Ayoade har skabt en film, der flot indrammer den russiske forfatters mørke univers. Vi gav i sin tid filmen fem stjerner, og Eisenberg formår da også at give de to karakterer hver deres overbevisende personlighed.

Dobbeltgængeren er skabt i et miks af bodydouble-metoden, hvor Eisenberg spiller over for en stand-in, der senere klippes ud, og med splitscreen, hvor scenen filmes ad to omgange, med de to forskellige karakterer, og siden sat sammen.

Armie Hammer og Josh Pence i ‘The Social Network’

Teknologien bag Mark Zuckerbergs to ærkefjender, tvillingerne Cameron og Tyler Winklevoss, er særdeles interessant og meget next level.

For ja, de spilles af to forskellige personer, og nej, de er ikke tvillinger. Men hvordan kan de så ligne hinanden på en prik? Det kan de, fordi er sammenstykket af den enes ansigt overført på den andens krop.

Tvillingerne har Armie Hammers ansigt, men kroppen til Tyler spilles af model og skuespiller Josh Pence. Der er blevet brugt et avanceret system med laser, ansigtsgenkendelse og komplicerede visual effects med kombination af split-screen og digital ansigtserstatning. Det giver en illusion om, at det er to forskellige personer, da krop, højde og holdning er forskellig de to karakterer imellem.

I videoen ovenover forklarer Hammer og Pence om deres avancerede præstation, der krævede, at de begge skulle spille to roller, lære to manuskripter og skifte tøj og frisure midt i scener. Pence fortæller også, hvordan han græd og kastede op, da han fik af vide, at hans ansigt aldrig ville blive vist i filmen. Til gengæld afstedkom det en Oscar for bedste klipning.

Michael Cera i ‘Youth In Revolt’

Hans forældre bliver skilt, hans livs kærlighed er mere interesserer i sin ekskæreste end i ham, og alt er i det hele taget imod den 16-årige Nick. Han er følsom, genert og usikker og tør ikke at sige fra – og derfor skaber han sig et provokerende, selvsikkert alter-ego, François, der klarer sagerne for ham.

Bortset fra at François har sig en lille moustache, blå øje, dybere stemme og mere attitude, ligner han Nick. De to karakterer spilles af Michael Cera, der optegner forskellene i de to personligheder elegant.

François tager både form som en anden person, der står i samme billede som Nick, men også som en forvandling som i scenen, hvor Nick spiser morgenmad med sin mor og hendes nye kæreste, hvor Nick skifter til François for at kritisere morens højrystede sex.

Kim Novak i ’Vertigo’

Teknologien var ikke klar til, at den samme skuespiller kunne være med i samme skud, men Kim Novaks dobbeltrolle i ’Vertigo’ har alligevel skabt historie, så den er svær at komme uden om i denne sammenhæng.

’Vertigo’ er Hitchcocks mesterværk fra 1958, som flere gange er blevet udråbt som verdens bedste film og endda skubbede ‘Citizen Kane’ væk fra toppen af BFI’s liste, hvor Orson Welles’ film ellers havde ligget i 50 år.

Flere gange har Kim Novak fået tildelt titlen som bedste kvindelige præstation i en Hitchcock-film – og ikke uden grund. Novak spiller den unge Madeline, der med sit platinblonde hår sparker benene væk under John (James Stewarts). Men efter hendes død møder han Judy (også spillet af Novak), der bortset fra hårfarven og tøjet ligner Madeline på en prik. I et desperat forsøg på at få John til at elske hende flyder hendes personlighed og udseende mere og mere sammen med Madelines. Hitchcock brugte lyd og lyssætning, for at de to karakterer skulle skille sig ud fra hinanden, men Novak får ubesværet én til at tro på, at det faktisk er to forskellige mennesker.

I det ovenstående klip har Judy netop farvet sit røde hår platinblond som Madelines.

Læs også: Liderlighed, selvskade og Scarlett Johansson som voldtægtsforbryder: Seks film, der nedbryder de traditionelle kønsnormer