‘Skins’ stofmisbrugende unge møder ‘Gossip Girls’ glamour i ‘Clique’ – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis man forestiller sig, at den britiske tv-serie ’Skins’ excentriske, stofmisbrugende unge kom på universitetet med amerikanske ’Gossip Girls’ penge og glamour, ville udfaldet lægge sig tæt op ad den nye serie ’Clique’HBO Nordic.

I Edinburgh er barndomsveninderne Georgia og Holly netop startet på universitetet, den såkaldte ’bedste tid i livet’. Men de to pigers intentioner om at følges ad i tykt og tyndt splintrer da Georgia får interesse for skolens lukkede klike af populære piger. En klike, hvis medlemmer – ulig persontegningerne i diverse mere festorienterede ungdomsserier – arbejder hårdt for de bedste praktikpladser, forretningsforbindelser og karakterer.

Skaberen bag ‘Clique’ er ‘Skins’-medforfatteren Jess Brittain, som har brugt egne oplevelser fra sin universitetstid som inspiration. Brittain har desuden skrevet i en artikel i The Guardian, at ungdommen har ændret sig markant siden premieren på ‘Skins’ i 2007: I en tid, hvor arbejdsmarkedet kalder på stålsatte konkurrencemennesker, hvis image og cv er alt, har unge ikke længere råd til at agere ustabile festgængere. Kort sagt: »Teenagers aren’t allowed to be dicks anymore.« 

Alle seks afsnit af ’Clique’ er tilgængelige på HBO Nordic.

Læs også: ’Unge lovende’: Norsk ungdomsserie holder sig ikke tilbage for den der, I ved nok

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af