Fem skuespilstjerner står med store Oscar-chancer efter filmfestivalen i Venedig

Fem skuespilstjerner står med store Oscar-chancer efter filmfestivalen i Venedig
Frances McDormand i 'Three Billboards Outside Ebbing, Missouri'.
Filmfestivalen i Venedig har i de seneste år markeret sig som arnested for årets væsentligste Oscar-contenders, og også denne årgang står feltet særdeles stærkt. Vi tager et kig på festivalens topskuespilpræstationer med Oscar-potentiale, der domineres af stærke kvinder og vattede mænd.

1. Frances McDormand, ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’

Et enstemmigt anmelderkorps har udråbt Frances McDormands præstation i Martin McDonaghs tredje spillefilm, ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, som skuespillerindes bedste siden ’Fargo’. Rollen som gravid politikvinde i Coen-brødrenes 90’er-klassiker sikrede skuespillerinden sin første Oscar-statuette, og der er god grund til at tro, at hendes slagkraftige præstation i McDonaghs tragikomiske drama vil indbringe hende statuette nummer to.

McDormand er ganske enkelt genial i rollen som den sørgende mor, Mildred, der desperat ønsker retfærdighed i sagen om sin datters brutale mord og voldtægt. Mildred er en slagkraftig kvinde – et sjældent syn i dagens Hollywood – og den slags roller er netop, hvad McDormand gør bedst.

Den amerikanske Oscar-vinder leverer verbale øretæver, så det halve kan være nok, når hun går i flæsket på de lokale, og lettere inkompetente, politibetjente i Ebbing. Men hun stråler også i en række rørende Oscar-momenter over for Lucas Hedges, Woody Harrelson og Sam Rockwell. Hun er ikke til at komme udenom, når Akademiet skal udpege årets bedste skuespillerinde i starten af 2018.

2. Sally Hawkins, ‘The Shape of Water’

Sally Hawkins (’Blue Jasmine’) træder ud ad birolle-skæret og direkte ind i rampelyset som den sensitive hovedrolle Eliza i Guillermo del Toros guldløve-vinder ’The Shape of Water’. Uden et eneste ytret ord tryllebandt den engelske skuespillerinde publikum i Venedig i rollen som stum rengøringsdame på en amerikansk militærbase under den kolde krig.

Eliza lever et beskedent og rutinepræget liv, indtil hun møder en overnaturlig havmand, som det amerikanske militær holder fanget i en vandtank på hendes arbejdsplads. Selvom hun får strenge ordre om, at hun skal holde sig langt fra det angiveligt farlige monster, knytter Eliza et bånd med det magiske væsen, som snart bliver til et romantisk forhold.

For første gang nogensinde føler Eliza sig set, da hun begynder at kommunikere med havmanden, som i virkeligheden ikke er så anderledes end kvinden selv. Rollen er rig på romantiske øjeblikke, hvilket Akademiet knuselsker, men Eliza er også en hårdfør kvinde, som tager kampen op mod Michael Shannons sadistiske militærofficer og jorder ham med sit blotte blik. Det er bestemt en Oscar-nominering værd.

Annonce

3. Matt Damon, ‘Downsizing’

Matt Damons rollevalg i de seneste år har været hit and miss. Hans præstation i ’The Martian’ var en af skuespillerens bedste, mens hans hvidvaskede hovedrolle i ’The Great Wall’ mildest talt var pinlig.

Heldigvis var et samarbejde med den fremragende personinstruktør Alexander Payne (’Sideways’, ’The Descendants’) hvad der skulle til for at bringe den omskiftelige skuespiller tilbage på ret kurs. Instruktøren har blandt andet instrueret George Clooney og Jack Nicholson med Oscar-nomineringer til følge, og der er god grund til at tro, at Damon vil gå dem i bedene. Han er enormt usexet som den gråhårede og midtvejskriseramte Paul Safranek i ’Downsizing’, men aldrig har det klædt nogen så godt.

Paul Safranek er ham, som du aldrig kan huske navnet på. Ham som ufrivilligt isolerer sig selv og altid står uden for i sociale sammenhænge. I håb om at starte på en frisk får Paul overtalt sin kone, spillet af Kristen Wiig, til at lade sig skrumpe ind til et miniature-menneske. Men konen stikker af, og pludselig er Paul alene i det utopiske Leisureland, hvor han må overkomme ensomheden og finde livsglæden som mikroskopisk menneske.

Rollen er det stik modsatte af Damons blockbusterroller og er netop det, som skuespilleren inkarnerer bedst: Komplekse karakter, der føler sig forladt af omverdenen.

4. Sam Rockwell, ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’

Den skæve amerikaner, Sam Rockwell, er blevet overset i Oscar-sammenhænge for ellers glimrende præstationer i film som ’Moon’ og ’Confessions of a Dangerous Mind’. Men som den anden hovedrolle i ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ har han endelig fået fremragende kort på hånden til den kommende award season.

Rockwell spiller den racistiske politibetjent Dixon, der leder et korstog mod Mildred og hendes kritik af hans højtelskede chef Bill Willoughby (Woody Harrelson). Dixon starter som en stereotypisk redneck fra midtvesten, men er mod filmens slutning karakterdramaets mest nuancerede karakter.

Dixon er skabshomo og kæmper en indre kamp for at forlige sit hårde ydre med det skrøbelige indre. Og Rockwell outshiner i mange henseender Frances McDormand med en nuanceret karakterudvikling, der går lige i hjertet.

Den eneste frygt forud for Oscar-ræset er, om Rockwell får den hovedrolle-nominering, som han fortjener, eller om han bliver hensat til birolle. En kategori, han givetvis har lettere ved at vinde, men som i sidste ende vil være et ærgerligt kompromis for en af årets hidtil stærkeste hovedrolle-præstationer.

5. Jennifer Lawrence, ‘Mother!’

’Mother!’ er et langt fra sikkert Oscar-kort. I Venedig var filmen den første, der blev buhet ud ad biografen, og modtagelsen fra de internationale anmeldere deler i den grad vandene. Man enten elsker eller hader Darren Aronofskys nyeste, der ligger i forlængelse af auteurens hidtidige hovedværk ’Black Swan’, som indbragte Natalie Portman en Oscar.

Men der er bred enighed om, at Jennifer Lawrence er fantastisk i den paranoide home invasiongyser, der skildrer et barnløst pars frie fald ned i et djævelsk mareridt. Lawrence spiller titelrollen som en stor (og ditto unavngiven) forfatters (Javier Bardem) hengivne hustru, hvis på overfladen normale eksistens mildt sagt kommer på en prøve, da en fremmed mand (Ed Harris) trænger sig på i hendes hjem.

Gyserfilm er ikke Akademiets forte, men hvis der er en ting, som de til gengæld elsker, er det J-Law, og hendes præstation i ’Mother!’ er blandt Oscar-vinderens bedste. Det er således ikke utænkeligt, at skuespillerinden hiver nominering nummer fem hjem efter at have været ude af Oscar-lyset sidste år. Og hvis Aronofskys mindfuck går hen og får opbakning fra de vigtige brancheorganisationer i Hollywood, kan hun måske endda give McDormand og Hawkins kamp til stregen.

Læs også: Et tidligt kig i krystalkuglen: Her er sæsonens Oscar-favoritter lige nu