‘Mindhunter’ forlænget med sæson to – Fincher kaster sig over berygtet børnemordersag

‘Mindhunter’ forlænget med sæson to – Fincher kaster sig over berygtet børnemordersag
Holden Ford (Jonathan Groff) og Bill Tench (Holt McCallany) i 'Mindhunter'.

Det har længe været rygtedes, men nu er det altså bekræftet: ‘Mindhunter’ er blevet forlænget med sæson to. David Fincher er stadig ved roret på den opfølgende sæson til den fremragende seriemorder-serie, og han ved præcis, hvor serien skal hen.

Planen er, at serien skal udvikle sig radikalt mellem hver enkelt sæson. I den næste kan vi se frem til en stærk lydside af afroamerikansk musik, der skal understøtte Holden Ford (Jonathan Groff) og Bill Tenchs (Holt McCallany) undersøgelse af en berygtet seriemordersag.

Makkerparret kaster sig denne gang over Atlanta-børnemorderne, der mellem 1979 og 1981 dræbte 28 afroamerikanere, der vekslede fra småbørn til teenagere og voksne. En mand ved navn Wayne Williams blev dømt i sagen, men kun for to af morderne, og han har siden fastholdt sin uskyld.

Det lyder altså til, at næste sæson kan blive fuld af twists, når Holden Ford rejser sig fra sit angstfald og går i flæsket på en ny bestialsk morder.

Netflix har endnu ikke fastsat en premieredato for den kommende sæson to, men mon ikke vi kan forvente den om lidt under et års tid.

Soundvenue præsenterer: Paul Thomas Andersons mesterlige gennembrud ved sjælden biografvisning 14. december – 20 års-jubilæum på ‘Boogie Nights’

Læs også: Vores største spørgsmål efter første sæson ’Mindhunter’ – fra Kansas-morder til kærlighedstwist

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af