Trillinger skilt ved fødslen genforenes som voksne – se trailer til den utrolige dokumentar ’Three Identical Strangers’

Dokumentaren ’Three Identical Strangers’ blev et stort hit på årets Sundance-filmfestival i Utah, hvor den vandt en ’Special Jury Award for Storytelling’. Umiddelbart lyder det da også som en helt utrolig historie, der nærmest fortæller sig selv.

Da Bobby Shafran starter på universitetet i New York i 1980, undrer hans sig over, at fremmede hilser på ham og tror, at han hedder Eddie Galland. Men da han selv møder denne Eddie, kan han godt forstå hvorfor. De to unge mænd er nemlig helt identiske, og det går hurtigt op for dem, at de må være tvillinger. Ikke længe efter viser det sig, at de har endnu en bror ved navn David Kellman.

’Three Identical Strangers’ genfortæller den ufattelige historie, men stiller også spørgsmål om, hvorfor de tre søskende blev adskilt som spæd og bortadopteret til hver sin familie – uden at nogen blev informeret derom.

Filmen får amerikansk premiere 29. juni, mens dansk biografdistribution er mere usikker. Se traileren øverst.

Læs også: De bedste film, vi så på årets Sundance-festival – med en Oscar-værdig Carey Mulligan, en fremragende kupfilm og Joaquin Phoenix i kørestol