Se Gillian Jacobs i traileren til den beskidte, men dybsindige Netflix-romcom ’Ibiza’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I marts udkom tredje sæson af Judd Apatows ’Love’, der har Gillian Jacobs i hovedrollen, på Netflix, og nu vender skuespillerinden tilbage til streamingtjenesten. Denne gang er det i den romantiske komedie ’Ibiza’, skabt af instruktør Alex Reichenbach og manuskriptforfatter Lauryn Kahn.

Harper (Jacobs) har haft det samme ensformige pr-job i fire år, men en dag sender chefen hende til Spanien, hvor hun skal vinde nogle kunder over med sin »vagina-energi«. Hun medbringer sine to veninder, spillet af Phoebe Robinson og Vanessa Bayer, som overtaler hende til at forsømme sine arbejdsaftaler og drage mod Ibiza for at score en skotsk dj (Richard Madden), hun tilfældigvis stødte ind i tidligere.

»’Ibiza’ sælger måske sig selv som ’Bridesmaids’ på Europatur, men filmen er i sidste ende mere seriøs og, efter min mening, mere dybsindig end andre sjofle buddy-film med kvindelige hovedroller«, skrev det anerkendte amerikanske filmmedie The Playlists anmelder i går om filmen, som hun gav topkarakteren A.

»Den dygtigt konstruerede fortælling og de uundgåeligt crush-worthy Gillian Jacobs og Richard Madden vil få alle til at vende tilbage til den her film i årevis«.

’Ibiza’ kan streames på Netflix nu.

Læs også: Teenage-homodramaet ’Love, Simon’ er så godt, at Neil Patrick Harris og Kristen Bell køber hele biografsale, så folk kan se den gratis

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af