Første trailer til ‘Christian IV – den sidste rejse’ lover storslået kærlighedsdrama

Kasper Kalle beviser, at man sagtens kan lave et dansk periodedrama for få penge med debutfilmen ‘Christian IV – den sidste rejse’. Baard Owe spiller den alvorligt syge regent, som sætter sig for at udrede trådene med sin ekskone Kirsten Munk (Karen-Lise Mynster) på vej til sit dødsleje i 1648. Men gensynet roder op i deres turbulente fortid.

Fortid og nutid smelter sammen, når Rudi Køhnke og Rosalinde Mynster spiller henholdsvis den yngre konge og purunge Kirsten Munk i en række flashbackscener, der går tæt på parrets forhold fra nyforelskede til arrigt stridende.

Kongens sidste ønske er at afdække, om hans store kærlighed Kirsten bedrog ham med Rhingreven Otto Ludwig (Gustav Dyekjær Giese) i perioden 1618 til 1629, hvor hun fødte Kong Christian tolv børn. Det viser sig at være lettere sagt end gjort.

‘Christian IV – den sidste rejse’ er i familie med nyere tids lavbudgetfilm som ‘Den skyldige’, ‘Shelley’ og den kommende ‘Cutterhead’, idet filmen udelukkende udspiller sig i på én location – Christian IV’s hestevogn – mens den samtidig puster nyt liv i en gammel genreform. Kasper Kalle er en af tidens spændende og ambitiøse danske instruktører, som man gør klogt i at holde øje med.

Filmen får premiere 13. december.

Soundvenue præsenterer: Se debutperlerne, der får jorden til at skælve under dansk film

Læs også: En ny epoke er skudt ind i dansk film – men alt for få har opdaget det

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold