Chris Pine er på randen af sammenbrud i traileren til miniserien ‘I Am the Night’ – fra instruktøren af ‘Wonder Woman’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktør Patty Jenkins har ikke hvilet på laurbærene imellem optagelserne på ‘Wonder Woman’ og den kommende fortsættelse ‘Wonder Woman 1984’. Hun har også fundet tid til at instruere det meste af miniserien ‘I Am the Night’, der har Chris Pine i hovedrollen.

Pine, der også er med i ‘Wonder Woman’-filmene, spiller rollen som den desperate journalist Jay Singletary, der kommer på sporet af den unge kvinde Fauna (India Eisley), som er blevet involveret i en bizar sag, da hun finder ud af, at hun er adopteret, og forsøger at optrevle sin fortid.

Serien er baseret på virkelige begivenheder og har forbindelser til The Black Dahlia, der var et af de mest omtalte mord i USA i 1940’erne. Traileren byder på masser af mystik og stiller langt flere spørgsmål end svar. Man får endda også en lille hilsen fra Jenkins og Pine, der er på optagelse til ‘Wonder Woman 1984’

‘I Am the Night’ kommer til at bestå af seks afsnit og har premiere til januar i USA på kanalen TNT. Hvor og hvornår den kommer til Danmark, vides endnu ikke.

Læs også: Jesper & Julie spidder deres generation i samtale med Mathias Helt i INPUT på torsdag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af