Rami Malek lines op som den næste James Bond-skurk

Rami Malek lines op som den næste James Bond-skurk
'Bohemian Rhapsody'-stjernen Rami Malek med sin Oscar for Bedste mandlige hovedrolle. (Foto: Getty Images)

Den nyligt Oscar-belønnede Rami Malek er ifølge mediet Collider i gang med de afsluttende forhandlinger om at indtage skurkerollen i den kommende installation af James Bond.

Malek har tidligere været på tale som skurk til Bond-film nummer 25, men han blev efter sigende forhindret, fordi produktionen af filmen var i konflikt med optagelserne af den kommende sæson af ’Mr. Robot’, hvor Malek spiller den angstplagede hacker Elliot.

Puslespillet ser imidlertid nu ud til at gå op. Er det tilfældet, bliver ’Bohemian Rhapsody’-skuespilleren den sidste til at tage skurkegerningen op over for Daniel Craig, som har udtalt, at filmen bliver hans sidste som James Bond.

Cary Fukunaga skal instruere og både Léa Seydoux, Ralph Fiennes, Naomi Harris og Ben Whishaw vender tilbage i deres respektive roller. Produktionen er blevet forsinket over flere omgange, men filmen står lige nu til at få premiere i april 2020.

Læs også: Brie Larson og ‘Captain Marvel’ overdænges med kvindefjendsk had – det bør ALLE fans tage afstand fra

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af