Første trailer til ‘Star Wars’-serien ‘The Mandalorian’ lover skuddueller i massevis

Når Disneys nye streamingtjenesten, Disney+, går i luften i USA den 12. november, bliver det med ‘Star Wars’-serien ‘The Mandalorian’ som en af hovedattraktionerne.

Den ventede spinoff udspiller sig i yderkanten af galaksen i kølvandet på ‘Return of the Jedi’, og følger den titulære dusørjæger, spillet af Pedro Pascal fra ‘Game of Thrones’, på hans farefulde missioner. Og selvom den første trailer er let på både dialog og handling, sætter den scenen for en splittet galakse, der fortsat er plaget af død og ødelæggelse.

Udover Pedro Pascals Boba Fett-lignende dusørjæger, præsenterer serien et væld af nye karakterer – fra tidligere soldater af Imperiet til Kejserens sidste tilbageværende tilhængere. Ifølge Jon Favreau, der har skabt serien og præsenterede den fredag på Disneys D23-præsentation i Anaheim, kommer ‘The Mandalorian’ dog også til at spille sammen med spillefilmene. Hvordan bliver spændende at se.

Rollelisten byder desuden på navne som Nick Nolte, Werner Herzog, Giancarlo Esposito (‘Breaking Bad’) og Gina Carano (‘Deadpool’).

Første sæson består af otte afsnit, blandt andet instrueret af Marvel-darlingen Taika Waiti og skuespiller Bryce Dallas Howard, mens der allerede arbejdes på sæson to.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvornår Disney+ lanceres i Europa.

Læs også: Disney+ lanceres til november: Her er indholdet, du kan forvente

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold