(Hvis du ikke allerede har set ’Doggystyle’ sæson 2 færdig, kan du gemme artiklen – og podcasten – til senere)
Søndag aften bandt DR3-serien ’Doggystyle’ en fornem sløjfe på anden sæson, da Asta og bedsteveninden Jose hoppede på toget i Nykøbing Sjælland på vej på backpackereventyr.
Det var så tæt på en lykkelig slutning, man kunne komme, men efter første sæson var serieskaber Anna Emma Haudal faktisk tæt på at skrive en af favoritkaraktererne helt ud af serien. Det fortæller hun i denne uges særudgave af vores podcast om serier og film, SOUNDVENUE STREAMER.
Hun blev nemlig rystet over kritikken af Astas handicappede søster Ida – en karakter, hvis rige indre liv imidlertid blev afsløret senere i sæsonen, og som i høj grad viste sig at være mere moden end retningsløse Asta.
»Jeg har aldrig haft så voldsomme angstanfald som i dén periode (hvor kritikken stod på, red.). Det var så frustrerende, at folk ikke kunne forstå det. Man kan jo ikke vise en karakterudvikling, hvis man ikke starter fra starten«, fortæller Anna Emma Haudal i podcasten i samtale med Soundvenues Jacob Ludvigsen og Lise Ulrich.
»I starten havde jeg lyst til at skrive Ida ud af serien, fordi jeg var så bange. Men så tænkte jeg ’fuck det’. Jeg laver virkelig meget research på mine projekter og mødtes med folk, som vidste noget om emnet. Og så kunne jeg mærke, at alt det, jeg havde tænkt, var rigtigt og vigtigt og ægte«, siger hun.
Anna Emma Haudal, der i 2018 vandt Soundvenues Fremtidspris, oplever, at tidens stærke fokus på repræsentation i værste fald spænder ben for kunstens udfoldelse.
»Det er vildt frustrerende at føle, at man skal begrænse sig som kunstner, fordi der er nogle mennesker derude, der er meget aggressive i deres retorik (…). Det er virkelig hårdt at blive mødt med had, når man står der helt åben«, fortæller serieskaberen i SOUNDVENUE STREAMER og erkender, at hun aldrig ville turde skrive en serie med en etnisk karakter.