Joaquin Phoenix redder en kalv fra et slagterhus dagen efter sin Oscar-sejr – se den rørende video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da Joaquin Phoenix natten til mandag den 10. februar vandt sin første Oscar for hovedrollen i ’Joker’, brugte den 45-årige skuespiller blandt andet sin takketale på at give de privilegerede Hollywood-kolleger (og alle, der så med) endnu en bæredygtig opsang.

I den grafiske tale blev kvægindustriens brutalitet sat under lup, og skuespilleren talte blandt andet om kalve, der bliver fjernet fra deres mødre, så vi kan få mælk på bordet.

Efter Phoenix blev arresteret under en klimademonstration i januar, har ingen vist tvivlet på, at han selv har modet til at leve op til forandring, han prædiker, men i en ny video fra dyrevelfærdsorganisationen Farm Sanctuary formår Phoenix alligevel at overraske.

Phoenix brugte nemlig ikke dagen efter sin Oscar-sejr på at hvile på laurbærrene. Han havde fra morgenstunden travlt med at besøge et slagtehus, der, modsat den amerikanske norm, ikke separerer kalve fra deres mødre.

Efter et længere mundhuggeri med ejeren om, hvorvidt kvægindustrien »høster« eller »myrder« uskyldige dyr, bliver Phoenix i videoen introduceret til en ung kalv og dens mor, som skuespilleren i samarbejde med organisationen Farm Sanctuary har fået lov til at befrie fra slagtehuset.

Videoen er en vellykket aktivistisk besked fra Phoenix, der, med en kærlig håndskreven note til slagtehusejeren og en montage af kalvens glæde på græs, lægger hårdt pres på tårekanalerne.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af